Der er kritisk kant over Dansk Danseteaters åbningsforestilling på Takkelloftet i Operaen, som fremover skal være deres faste scene. På et tidspunkt, hvor deres kgl. værtsinstitution fyrer ballettens karakterdansere, brænder traditionens scenografier og lader musikerne vælge mellem lønnedgangspest eller fyringskolera, er det svært ikke at se kritikken i at åbne med en næsten tom scene, hvor der ovenover hænger en stor spolebåndoptager, der kører løs uden at give andet fra sig end sin egen knitrende susen, mens en stor bunke båndsalat krabber hen over scenen.

Det er fremtiden: Vi har det hele på bånd – i skyen, den digitale himmel. Musikken, dansen, kunsten er blevet til livløs reproduktion.