Med bosætterideologien i bulldozerhøjsædet er det ikke just forsonlighed, der præger udviklingen i Israel. Men uanset hvor anspændt forholdet til palæstinenserne udvikler sig, er israelsk film fortsat karakteriseret af en dyb humanisme, en inkarneret realisme og et fint kunstnerisk niveau.
Ironisk nok er der få landes filmkunst, der ligner hinanden så meget som Irans og Israels. Uanset hvor hidsige modsætningerne køres op i politik og religion, ligner almindelige menneskers eksistentielle bryderier grundlæggende hinandens temmelig meget.








