Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Amalie Dollerup, der spiller boligspekulant Madsens opvakte og moderne datter Amanda (tv.) , er en oase i en ørken af klicheer i Badehotellet. Ligesom Rosalinde Mynsters hovedperson Fie (th.) undgår hun den stumfilmsagtige mimik.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Amalie Dollerup, der spiller boligspekulant Madsens opvakte og moderne datter Amanda (tv.) , er en oase i en ørken af klicheer i Badehotellet. Ligesom Rosalinde Mynsters hovedperson Fie (th.) undgår hun den stumfilmsagtige mimik.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Badehotellet' er ikke Shakespeare, men til en kop kaffe går det an

Nye seere kan snildt stige på 4. sæson af TV 2's dramasucces. Gamle tilhængere vil sig retteligen fryde.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Om det er en dunkel reference til Dantes helvede eller blot en hudløst ærlig selverkendelse, får stå hen i det uvisse. Men tidligt i første afsnit, hvor Birthe Neumanns parodisk stramtandede og umådeligt antisværmeriske fru Fjelsø bebrejder sin romantiske og spirituelt orienterede søster, Lydia Vetterstrøm – spillet af Sonja Oppenhagen – at hun måske har et spinkelt håb om at finde sig en mand, svarer hun: »Hvad er det for noget vrøvl. Hvad har vi at håbe på?«.

Og denne replik rammer ganske rent det indtryk, man har efter første afsnit af fjerde sæson af folkekomedien ’Badehotellet’. Det giver ikke mening at forestille sig, at den bliver andet og mere end harmløse fjollerier, badet i lækkert lys og eminent produktionsdesign, spillet af rigets ypperste kræfter for fuld og grimasserende skrue. Sådan er det.

Godtfolk og galaner på fri fod

Men hvorfor dog også ændre på opskriften, når den er blevet så overvældende godt modtaget af publikum? Serien om herskab, tjenestefolk, godtfolk og galaner på fri fod i det nordjyske er TV 2’s største dramasucces, siden Lars Bom var samspilsramt strisser på Samsø, i øvrigt i selskab med Amalie Dollerup, hvis talent også velsigner ’Badehotellet’ – som en af de få spiller hun lige ud af posen og går ikke folkekomedievejen med alle dens manerer, overgjorte gesti og nærmest stumfilmsagtige mimik.

Hendes rolle som den brovtende boligspekulant Madsens opvakte og moderne datter Amanda er en oase i en ørken af klicheer – ved siden af Rosalinde Mynsters hovedperson, Fie, der i denne sæson er avanceret til posten som bestyrer af Andersens Badehotel. Selvfølgelig til fru Fjelsøs udtrykte bekymring. I hendes univers er enhver forandring en mellemting mellem en personlig fornærmelse og Guds straf.

Men bortset fra at det rumler i det tyske, hvor en vis hr. Hitler i selskab med sine uniformerede nazister er begyndt at gå den slagne vej frem mod demokratiets midlertidige ophævelse, er alt ved det gamle med visse modifikationer. Jens Jacob Tychsens glinsende frikadelle, skuespiller Edward Weyse, må lide den tort at få konkurrence som sommerselskabets midtpunkt, og der er optræk til en gevaldig omgang røg i gemakkerne hos ægteparret Frigh, idet Bjarne Henriksens stovte fabrikant taler over sig om sine følelser.

Kendere af dansk tv-dramatiks kronjuvel ’Matador’ vil glæde sig over en lille hilsen, afsendt af Sonja Oppenhagens figur, der med alvorstung stemmeføring som Laura i afsnittet, hvor Agnes Jensen tror, hun er gravid, fortæller om sankthansnattens muligheder for at skue sin kærlighedsskæbne. En elegant detalje, man ikke bør kimse ad.

Stemningsfulde billeder

Man kan ikke tage fra ’Badehotellet’, at den håndværksmæssigt sidder lige i skabet. Lige fra den swingende underlægningsmusik over de stemningsfulde billeder af bølger i strandkanten, og til interiør og kostumer. Sidstnævnte er faktisk det hele værd. Skuespiller Weyses frimodige sommerdragt af hør med flagrende bukser, reklametegner Philip Duponts pjattede shorts og nytilkomne Preben Kristensens aftendragt med brokadevest og alt til lapsefaget hørende; det er brillant godt.

Visse af karaktererne er det dog meget vanskeligt at etablere et egentligt forhold til, fordi de er så fladmast endimensionale, eksempelvis Cecilie Stenspils udspekulerede hustru til den afmålte kontorchef Aurland, og Mads Willes hovedløse og slebne adelsmand, grev Ditmar, er ej værd at spilde energi på. Men man aner et eller andet sted i brombærkrattet af stereotypi og karikaturer en historie om (kvinde)frigørelse, den samme, der i bund og grund faktisk drev ’Matador’.

Nye seere kan snildt stige på her. Gamle tilhængere vil sig retteligen fryde. Og skeptikere kan overbevise sig selv om, at det er dansk tv-dramatiks svar på citronmånen: Det er ikke Shakespeare, men til en kop kaffe går det an.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden