Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

/\hrmen, så er vi i /\/\rhus

Grafisk kønt er det ikke, men kulturhovedstadens logodesign er digitalt, samtidigt og effektivt.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er det lyssværd, sms-øjenbryn eller kulturtrætte tændstikmænd, der læner sig op ad hinanden? Uanset hvad man ser og får associationer til, er kulturhovedstadens logo nemt at genkende. Man skal ikke se meget af en skrå streg for at forstå, hvem afsenderen er. Identiteten er baseret på to åbne A’er, der er taget fra Aarhus’ nye gamle og internationale stavemåde.

Logoet er alene lavet af skrifttegn og oven i købet nogle af de skråstreger, vi primært bruger i internetadresser. Dermed har det en samtidig og meget digital fornemmelse. Det er tillige et logo, man selv ville kunne skabe i en kort besked på sin telefon. Dermed er der også tydeligt lagt vægt på, at det skal fungere i den digitale kommunikation, frem for i en grafisk sammenhæng.

Det er dannet af tegn i skrifttypen Flavin, der er skabt af den engelske tegnestue A2 Type. De udviklede oprindelig skrifttypen til en retrospektiv udstilling med lyskunstneren Dan Flavin på Hayward Gallery i 2006. For at mime hans billedkunst ligner skrifttypen former, der kunne være fremstillet af bøjede lysstofrør.

De afrundede pinde er altså inspireret af lysstofrør, og enkelheden gør, at det er nemt at præge logoet i f.eks. betonsten, som det er sket i en udskiftning af belægningssten i midtbyen.

Som EU's farver

De primære farver, logoet optræder i på net og i tryksager, er grå, hvid eller blå som EU’s farve.

Til de grafiske versioner på plakater og i annoncer, hvor der zoomes ind på skråstregerne, findes variationer med en palet af magenta, turkis og lilla og deres komplementære farver, grøn, rød og orange. Farverne anvendes ofte i graduerede forløb inde i de forstørrede /\/\’er, der så kan minde om regnbuer, fyrværkeri eller en halvsmeltet sodavandsis med hilsner til Per Arnoldis fornemmelse for enkle former og komplementære farver.

Er det lyssværd, sms-øjenbryn eller kulturtrætte tændstikmænd, der læner sig op ad hinanden?

Det er sjældent særlig kønt, når der skrues op for kulørerne på logoet, men de minimale former og åbne dobbelt-A’er er fri af specifikke associationer – de er moderne, afrundede og åbne for fortolkning.

Logoet ligner ikke umiddelbart noget andet, og man skal blot se en lille del af dets afrundede skrå stave for at genkende det.

Og det er trods alt den vigtigste funktion, en designidentitet skal have.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden