Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aarhus 2017 har glemt byens musikhistorie med navne som Thomas Helmig, siger musikfolk.
Foto: Peter Hove Olesen

Aarhus 2017 har glemt byens musikhistorie med navne som Thomas Helmig, siger musikfolk.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er ikke ikke-eksisterende: Musikfolk langer ud efter Kulturby 2017-programmet

Musikmiljøet i Aarhus føler sig overset af Aarhus 2017. De udeblev fra festen, svarer programdirektør.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Musikken i Aarhus er ikke alene en milliardindustri med festivaler, der lokker store kunstnernavne til byen og trækker fulde huse. Rocken, poppen og andre dele af den rytmiske musik spiller også en central rolle i mange aarhusianeres selvforståelse, og desto mere ærgerligt er det ifølge flere aktører fra musikmiljøet i byen, at Fonden Aarhus 2017 har »overset« den rytmiske musik i fejringen af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

»Det, man kalder den rytmiske musik, er ikke bare underrepræsenteret, men ikkeeksisterende i programmet«, siger talsmanden for festivalen NorthSide, John Fogde.

»Milliardindustrien i Aarhus af festivaler, produktionsselskaber, et stort undervisningsmiljø og alle dem, som indløser billetter, har man overset. Der er ikke noget til dem«.

Kritikken fra talsmanden for den aarhusianske musikfestival bliver bakket op af flere andre aktører. Flere hæfter sig ved, at hovedparten af de rytmiske arrangementer, som er at finde i programmet, var blevet realiseret i 2017, uanset om Aarhus havde haft titel af Europæisk Kulturhovedstad. Det gælder for eksempel festivalerne NorthSide og Spot Festival, som arrangørerne skilter med i programmet.

Jesper Mardahl, leder af musiknetværket Promus, medgiver, at der er enkelte brudstykker i programmet, hvor den rytmiske musik er i fokus.

Man har ikke set og forstået musikkens betydning for Aarhus som kulturby

»Men man har ikke kigget på os som gruppe og set på, hvad vi kunne bidrage med. Man har ikke set og forstået musikkens betydning for Aarhus«, siger han.

Mens de store kulturinstitutioner i Aarhus har fået mange ressourcer af Fonden Aarhus 2017 til at skabe kultur i forbindelse med fejringen af Kulturhovedstaden, har det omvendt været mere begrænset med støttekroner til den rytmiske musik, lyder kritikken.

»De store institutioner har været gode til at sætte sig på indholdet, men det har vi nok ikke som musikmiljø været så gode til. Derfor er det også ris til egen røv«, siger Jesper Mardahl.

Ifølge programdirektør Juliana Engberg fra Aarhus 2017 er det netop problemet, at det rytmiske musikmiljø ikke selv har vist interesse for at tage del i programmet, skriver hun i en mail til Politiken. Hun fremhæver samtidig internationale kunstnere som Jamie xx og Anohni som et bevis på et stærkt musikprogram.

»Måske har den rytmiske musik ønsket at bevare sit image som funky og bad boy, som en teenager, der lukker sig inde på sit værelse. Med det sagt er vi ikke færdige med at fastlægge programmet, og jeg er ret så sikker på, at den rytmiske musik kommer til at spille en rolle i vores planer for slutningen af året«, skriver hun.

Potentiel publikumsmagnet

Aarhus har en glorværdig historie som sprudlende musikby fra 1980’erne med kunstnere som Gnags, Thomas Helmig, Kliché og senere navne som Tina Dickow og L.O.C. Ligesom 2017-fonden har givet penge til arrangementer, som fejrer andre dele af byens historie, burde man også have omfavnet denne fortælling, mener Jesper Mardahl fra Promus.

Direktøren for det aarhusianske spillested Train, Carsten V. Nielsen, savner også fortællingen om Aarhus som en fortsat skabende musikby i programmet.

»Hvad har musikken betydet for Aarhus, men også hvad sker der nu, og hvor peger det hen for Aarhus på musikfronten i fremtiden? De spørgsmål savner jeg et større fokus på«, siger han.

Et mere folkeligt musikprogram ville kunne tiltrække gæster fra hele landet, spår talsmanden for festivalen NorthSide, John Fogde.

»Man burde have lavet nye arrangementer, som hyldede musik fra Aarhus og regionen«, siger John Fogde og nævner, at man for eksempel kunne have samarbejdet om en særudgave af NorthSide.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden