0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Besættelsesmuseet
Foto: Besættelsesmuseet

Den sidste dødsdømte kvinde i Danmark: »Jeg kan jo ikke tage imod en dødsdom i en rød kjole«

I sidste uge døde Margrethe Thomsen i Sverige. I 1946 blev hun under navnet Grethe Bartram, dødsdømt for at hjælpe Gestapo med at optrævle Aartus’ modstandsbevægelse under besættelsen. I 1956 blev Bartram benådet og forlod kort efter landet.

FOR ABONNENTER

I tirsdags bragte det svenske dagblad Hallands Nyheter en nekrolog, der begyndte sådan: »I 60 år levede hun et stille liv i Vessigebro uden for Falkenberg. Nu er hun død. Margrethe Thomsen, den sidste dødsdømte kvinde i Danmark, stikkeren fra den tyske besættelse. Det er ikke under det navn, hun kendes i Danmark, men som Grethe Bartram, der efter Danmarks befrielse i 1945 blev dømt til døden som ’storstikkeren’. Straffen blev ikke effektueret, men omstødt til en fængselsdom på livstid. Efter ti år i det danske Horserød-fængsel blev hun løsladt. I al diskretion forlod hun sit hjemland og blev hjulpet i gang med en ny tilværelse i Vessigebro af fængselspræsten i Horserød, som havde en nær kontakt i Halland. Her ændrede hun sit navn fra Grethe Bartram til Margrethe Thomsen«.

Under besættelsen angav Grethe Bartram 70 modstandsfolk til Gestapo, 33 af dem blev deporteret til Tyskland, og 7 af dem omkom i fangenskab.

Stikkeren var blandt de yngste i en stor søskendeflok i en arbejderfamilie i Aarhus. Hun blev gift allerede som 17-årig og fødte en søn i 1941. Kort efter blev hendes mand alvorligt skadet ved en faldulykke og lå i perioder indlagt med et kompliceret benbrud. Det var i den periode, Grethe Bartram begyndte at angive modstandsfolk til tyskerne.

Blandt de første var en af hendes storebrødre, Christian Bartram, der ligesom store dele af den øvrige familie og vennekreds var aktiv i de kommunistiske modstandsceller i Aarhus-området.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce