Det bliver nærmest ikke mere underspillet, end det er i Peter H. Olesens nye digte om at flytte til Københavns Nordvestkvarter.

Digtene i ’Frederiksborgvej og andre digte’ spænder fra ren registrering med digteren i rollen som betragter (»en hjemløs fodrer/ duer tæt ved højbanen/ heldagsregn falder// jeg ser det da jeg/ cykler forbi jeg ser alt/ i forbifarten«) til små stedsbundne erindringer og lakoniske lomme-byteoretiske overvejelser om, hvordan kvarteret former sig og menneskene i det (»For 130 år siden var her/ marker: dybere stikker/ urbaniteten ikke« eller med adresseringen ’Til bygherrerne’: »Bygningerne, I rejste i går/ er fremtidens slum./ Det ved I godt, ikke?«), ligesom der bl.a. er en tanke eller to om sammenhængen mellem Bispebjergs murstensbyggeri og Per Kirkebys ditto og en enkelt blues, som begynder sådan her: »Slidt i slidte Nordvest/ Bidt af den hårde blæst/ Ubuden gæst/ til en nederen fest«.