Cecilie lå og sov i salen, da forvalter Davis kom ind til hende. Det var en nat sidst på året, og der var kun de to til stede, for Cecilie var den eneste slave, der sov i forvalterens hus på plantagen. Men hans kone, Madame Davis, lå i kammeret inde ved siden af.
Det var ikke første gang, den hvide forvalter opsøgte pigen i mørket, men indtil nu var det lykkedes hende at undslippe. Denne gang havde hun ikke samme held.
Cecilie forsøgte at skrige, imens Davis voldtog hende, men kunne ikke, da han holdt hende for munden imens. Og på trods af hans forsøg på at dæmpe pigen må Madame Davis alligevel have hørt et eller andet i sin søvn, for pludselig stod hun vågen foran dem i salen. Og så havde Davis og hans kone et opgør.
Sådan fortæller slavepigen Cecilie selv sin historie.
