Foto: Galerie Eros/Monsieur X

Et hul i sproget: Hvad kalder du kvindens mest private sted? Og hvorfor er den så svær at tale om?

Unge kvinder har svært ved at benævne deres kønsdele, viser den nye dokumentarfilm 'Venus', som har premiere i dag. Vi har spurgt en række kvinder, hvad de kalder deres egne kønsorganer – og hvorfor det er så svært at tale om kvindernes mest private sted.

Pia Jarvad, seniorforsker Dansk Sprognævn, 70 år

»For mig er en kusse nok det mest neutrale. Når det er svært at tale om, er det måske også, fordi man ikke kan pege på det, som mændene kan. Det er nemmere at benævne noget, du kan se. Noget, der stikker ud i luften. Det kalder mere på en benævnelse end det, du ikke kan se. Og så er det jo tabubelagt, trods alt hvad der er sket«.

»Så det er nok noget, unge ikke snakker så meget om, eller også taler man meget groft om det. At bruge grove ord er en anden måde at komme ud af problemet på«.

Ayse Dudu Tepe, radiovært, 36 år

»Det handler meget om, i hvilken sammenhæng. Hvis jeg skal vokses, siger jeg, at jeg skal have vokset fjappen. Der bliver det til en fjappe, fordi der bare bliver hevet sådan i den. Hvis en mand skal tjekke den ud, spørger jeg måske, om han skal ned og læse lidt i kødnovellen. Når den har menstruation er den et blødende fjeldsår. Jeg kalder den også for tisse-Connie. Min 11-årige datter kaldte i en periode sin for privatos. Det synes jeg er et vildt godt ord. Punanka kalder jeg den også. Det er egentlig det pæneste ord, synes jeg. Det kommer af ordet ’punani’, som er et engelsk ord for det. En punanka har hår, men jeg har også en fornemmelse af, at den er lidt elegant, det er en, man tager sig af«.

»Jeg har ikke noget problem med at tale om den, det er jo bare et kønsorgan. Jeg synes, vi skal se det som en sjov ting, hvad vi kalder vores kønsdele. Vi behøver ikke at tage fissen mere alvorligt end det. For mig er den noget, jeg bruger til at dyrke sex med og så har man måske prøvet at have en kønssygdom. Den er også privat, man lukker jo ikke hvem som helst derned. Og så har den også født et barn. Den kan jo alt muligt. Det er nærmest sådan en Leatherman-multi-lommekniv, man render rundt med dernede«.

Merete Pryds Helle, forfatter, 51 år

»For mig er det mest naturligt at sige kusse, men hvis jeg siger det til folk under 35 år, så lyder det underligt. Jeg tror, det er meget aldersafhængigt og handler om, hvornår man er født. For mig er der ikke nogen forskel på de to begreber, men generelt synes jeg, at ordene er begrænsende. Kvinders kønsorganer har en kompleksitet, som er svær at indfange med sproget, og derfor har vi behov for flere ord.

»Det kræver nok i virkeligheden en hel sætning at skulle beskrive kussen. Men egentlig synes jeg også, at det er dejligt at have noget, som er uden for sproget, ligesom mine tanker er det«.

Louise Kjølsen alias Twerk Queen, debattør og cand.psych, 28 år

»Hvis jeg har sex på dansk, så siger jeg fisse, hvis jeg har sex på engelsk, så siger jeg pussy. Hvis jeg snakker med mine veninder om, at jeg har ondt, fordi jeg har for eksempel har haft for meget sex, så bruger jeg den engelske version af vagina, for når den gør ondt, så er den mere vagina-agtig. Generelt synes jeg, at fisse er et vildt godt ord, fordi det er det moderne take på kusse. Det er det ord, som jeg er vokset op med, og som klinger bedst for min generation. Når jeg bruger ordet fisse, er det for at tage magten tilbage over mit kønsorgan. Det er min egen krop, og den er ikke noget beskidt«.

»Jeg synes det er sørgeligt, hvis voksne kvinder ikke kan finde et ord at beskrive deres eget kønsorgan med i 2017. Det vidner om, at den kvindelige seksualitet stadig er tabuiseret, og at vores sprog stadig er struktureret omkring nogle patriarkalske magtstrukturer. Vores samfund interesserer sig ikke for vores kønsorganer, medmindre der kommer børn ud af dem, eller der kommer mænd op i dem«.

Mette Carla Albrechten, filminstruktør bag dokumentarfilmen ’Venus’, 36 år

»Jeg synes ikke, at der er noget dækkende ord, men hvis jeg skal sige noget, er det mit køn. Det er ikke et optimalt ord, men det er det mindst stødende og neutrale ord, som ikke er ladet med noget negativt. Når jeg hører ordet fisse, ser jeg en flok abedrenge for mig, som står og råber FISSE!«.

»Vi stillede spørgsmålet i filmen, fordi vi gerne vil pege på, at sproget er underudviklet, og at vi ikke har et særlig godt ordforråd til at beskrive de mere sensuelle og lystfulde dele af den kvindelige seksualitet. Vi har også ret til at have et ord, som ikke er negativt, eller som er ladet med med billeder. Man har jo ikke lyst til at beskrive sit selv med ord, som fremkalder skam«.

Caroline Due, medredaktør på den nyeste udgave af ’Kvinde, kend din krop’ fra 2013, 28 år

»Jeg er opvokset i 90’erne, hvor man kaldte den for en fisse, men da jeg fandt ud af, at fisse er et gammelt ord for plovfurer, tog jeg kusseordet til mig. Min kusse skal ikke bare være en beholder for landmandens sæd, og jeg synes, der er noget særligt ved ord med k. Det har en anden power over sig. På et tidspunkt har jeg sagt i et interview, at jeg havde følelsen af, at min fisse kun kunne have sex, mens min kusse kunne cykle, og det synes jeg på en eller anden måde er meget rammende. Min kusse kan virkelig meget. Den kan både cykle, have sex, gå i svømmehallen, have blærebetændelse og gå til lægen, hvor min fisse er mere sex-agtig. Derfor kan jeg også godt lide at veksle mellem de to ord, når jeg har sex«.

»I virkeligheden tror jeg det handler om, hvordan vi er blevet opdraget. Hvis man siger kusse 50 gange, så holder man op med at rødme. Jeg har været til lægen, hvor min læge insisterede på at kalde det for dernede. Det gjorde, at jeg kom til at skamme mig over mine kønsorganer. Derfor skal vi blive bedre til tvinge ordet i vores mund. Vi skal skrive flere børnebøger om kussen«.

Marianne Rathje, sprogforsker, Syddansk Universitet, 44 år

»Hvis det er noget medicinsk, siger jeg skeden. Hvis det er sammen med mine veninder, tror jeg, jeg bruger kusse, som er ret neutralt og lidt husmoderligt. Hvis det er frækt, ville jeg sige fisse. Det tror jeg, jeg kunne bruge sammen med min mand. Og til min 11-årige datter, der bruger vi tisser, det er jo noget helt andet«.

»’Fisse’ og ’kusse’ har vi haft i sproget siden 1700-1800-tallet. ’Fisse’ kommer af norsk, det er noget med at gnide, og ’kusse’ kommer af svensk, så det er nordiske ord, vi har haft længe i sproget. Når ord som ’fisse’ og ’kusse’ også bliver brugt nedsættende som skældsord, har man måske ikke så meget lyst til at bruge dem om sit eget kønsorgan«.

»Min kollegas døtre på 13 og 19 kender ord som punani, som er en et hawaiiansk udtryk, der betyder himmelsk blomst. Og så nævnte de foof, vajayjay, vagina udtalt på engelsk og så dernede eller der. Det synes jeg egentlig er nogle meget gode bud, der ligger hverken noget negativt eller nedsættende i dem. Jeg så lige i Slangordbogen, at andet hul fra nakken også er et udtryk for kvindelige kønsorganer«.

Maja Malou Lyse, performancekunstner, kropsaktivist, aspirerende selvgynækolog, 23 år

»Jeg siger vulva om mine ydre kønsdele, og vagina om det indre – der er nemlig en forskel. Taler jeg mere generelt, bruger jeg kusse, det kaldenavn, jeg identificerer mig mest med«.

»Det burde være lige så almindeligt at kalde sine kønsdele det, de hedder, som resten af kroppens anatomi. Tænk, hvis vi havde diverse slang for vores albuer eller omtalte vores pande som ’deroppe’. Det er totalt langt ude, når kvindemagasiner omdøber kønsdele til feminine kaldenavne, eller når læger bruger udtrykket ’skamlæber’ frem for kønslæber. Det skader langt mere, end det gavner«.

»Når mange har svært ved at finde et ord, kan det meste spores tilbage til skam. Igennem historien er kussen blevet mødt af sociale og historiske overbevisninger igen og igen. Det har resulteret i meget misinformation og myter«.

»I middelalderen blev kvindens kønsorganer omtalt af læger som pudendum, som betyderat være skamfuld’. Derudover har klitoris lavet flere forsvindingsnumre op igennem kroppens historie, da flere anatomister ikke mente, den fandtes. Dens sande størrelse blev først opdaget i 1998! Sandheden er faktisk, at manden og kvindens seksuelle anatomi er lavet af præcis de samme dele, bare organiseret på forskellig vis«.

Ny film taler med kvinder om seksualitet

Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce