I sin 4. symfoni insisterede Per Nørgård på at se verdens modsætninger i ét blik. Insisterede på at skabe en verden med sin lydkunst med dybde og perspektiv i en form med alle de nuancer, der altid er til stede i virkeligheden.
Skulle hans 4. symfoni være en kommentar til den aktuelle politiske situation, må det være et antipopulistisk budskab. Symfonien var en fortælling, der overbeviste om, at stor skønhed og klarhed – og komplekse udsagn – fint kan hænge tæt sammen.








