Der er noget dybt fascinerende ved, at et menneske stævner ud på en rejse, som ingen – heller ikke dette menneske selv – kan overskue, hvor vil føre hen. En rejse, der et langt liv senere giver mulighed for at se tilbage på landvindinger og erobringer, som i komponisten Per Nørgårds tilfælde består af hele kontinenter.
Vel at mærke ikke landområder taget fra indfødte, som levede der, før den opdagelsesrejsende kom. Men områder, som er ren kunst. Skabt med nodepapir, blyant, fantasi og åbne ører. Af toner, der er føjet sammen og danner kunstværker, der ikke lyder som noget, nogen havde regnet med nogensinde at komme til at høre.
