0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Gudrun Marie Schmidt
Foto: Gudrun Marie Schmidt

Langs Kongens Gade – eller King’s Street – i Christiansted på St.Croix kigger byens indbyggere på den store St. Patrick’s Day-parade, de fleste i grønt. I de senere år er paraden vokset her på øen, mange optræder, mange hygger sig og ser på. 31. marts skal der også være fejring - når 100-året for salget af øerne markeres.

Vestindere 100 år efter salget af øerne til USA: Markeringen er en fornærmelse

I næste uge pakker den danske statsminister sydfrugterne for at drage til Caribien og markere 100-året for salget af Dansk Vestindien til USA. Men på St. Croix er øboerne splittede. For nogle mener, at ’The Centennial’, som jubilæet bliver kaldt, ripper op i gamle sår og endnu en gang slår fast, at øerne og deres beboere er ejet af andre end dem selv. Politiken tog til St. Croix for at finde ud af, hvor befolkningen står før markeringen.

FOR ABONNENTER

En solgul jeep lunter gennem Kongens Gade. Bag rattet sidder en mand med kasket, grøn T-shirt og en skov af grønne perlekæder om halsen. Han åbner bildøren, smiler og kaster en kæde op i luften, så den flyver i en skinnende bue over mod en dreng, der står og kigger på St. Patricks Day-paraden under de historiske buer på husene i Christiansted. Det er lørdag midt på dagen, paraden er lige gået i gang, og Kongens Gade er pakket med mennesker i solskinnet.

Wave Phillips lever af at leje jeeps ud til turister her på St. Croix. Tyve jeeps ejer han. Og derfor var han ikke ligefrem tilfreds, da alle bilejere på De Amerikanske Jomfruøer fik at vide, at de fra april sidste år skulle skifte nummerplade ved den årlige bilregistrering. Og betale 49 dollars stykket. For til gengæld at køre rundt med plader, der fejrer hundredåret for Danmarks salg af øerne St. Croix, St. Thomas og St. John til USA – en historisk begivenhed, som bliver markeret 31. marts i år.

Den nye nummerplade er blå som havet og viser øerne, hvor danske plantageejere i kolonitiden udnyttede og mishandlede slavegjort afrikansk og kreolsk arbejdskraft på sukkerplantagerne. Metallet bærer teksten ’100 YRS Transfer Centennial’. En del af pengene fra salget er gået til den kommission, der arrangerer markeringen af hundredåret, The Centennial, som de lokale kalder det.

»De tager penge fra folket for at støtte The Centennial. Mens folket mangler jobs. Og penge. Ved du, hvad jeg kalder det? Korruption og røveri«, siger Wave Phillips. De sidste tre ord gentager han på den lokale dialekt, crucian:

»Caaaraption and rabbary«.

Så slår et bredt smil igennem på hans ansigt. Han griner højt.

Han snegler den gule jeep langsomt gennem gaden, mens omkring 50 skolepiger i hvide shorts og grønne T-shirts danser taktfast og i lige rækker et lille stykke foran bilen. Tambourstave svinger rundt. Hvide og grønne pomponer flyver.

31. marts deltager Lars Løkke Rasmussen og den amerikanske indenrigsminister i den officielle Transfer Day-ceremoni her på St. Croix. Det danske flag går ned, og det amerikanske går op, og i månederne og dagene op til vil der være udstillinger, foredrag, fester, koncerter og fyrværkeri på øerne, ligesom de tre danske skibe ’Danmark’, ’Svanen’ og ’Thyra’ lægger til havn. Kommissionen har arbejdet siden 2014.

Vi er en nation, som ikke ved det endnu

Imens er befolkningen splittet. Nogle hader begivenheden, andre elsker den. Langt de fleste er uendeligt ligeglade. Det siger størstedelen af dem, jeg møder: Den almindelige Joe aner ingenting om The Centennial, siger de. Men har alle sammen selv stærke holdninger til emnet. Jeg er her for at høre om det hele.

Gaden dufter af grill og stegt kød midt i musikken fra paraden. Rækker af små boder er sat op langs begge sider af Kongens Gade, eller King Street, som den også hedder – i Christiansteds historiske centrum taler gaderne stadig både dansk og engelsk. Det er der lokale, der er vrede over.

Gudrun Marie Schmidt
Foto: Gudrun Marie Schmidt

Laurent ’Tippy’ Alfred uden for sit musikstudie i Prince Street i St. Croix. Han har været med til at skrive og producere sangen ’100 Years Strong’, der handler om 100-året.

I en af boderne sælger Tiwana Willams spyd. Kylling og peberfrugter. Hendes mørke øjenlåg er malet lysende grønne. For et par timer siden gjorde hun boden klar. Pakkede foliebakker ud, så sølvet kastede lys ud i formiddagen. Hun er sjette generation crucian i et immigrantsamfund, der har borgere fra alle dele af Caribien, fra Mellemøsten, fra USA og Europa. Man skal ikke have været her længe, før man mærker den stolthed, der følger de dybe rødder. Natives, kalder man dem, der kan spore deres familie tilbage til slavetiden. En stolthed, der indimellem truer med at slå over i selvhævdelse. Man fornemmer et rangsystem, hvor rødderne giver kulturel status, og tilflytning det modsatte.

Tiwana Williams mener, det er vigtigt, at markeringen af hundredåret lægger vægt på historien og ikke kun festerne, siger hun.

»Vi blev solgt så mange gange gennem historien. Men hvorfor blev vi solgt? Hvorfor markerer vi 100-året? Hvorfor blev vi overført fra flag til flag til flag? Og hvorfor blev det sidste flag hængende? Det burde vi lægge vægt på, så de unge kan kende til historien«.

Hun mener ikke, det vil have nogen betydning, at den danske statsminister kommer. Hvad ville så betyde noget, spørger jeg.

»At man bringer de to øer sammen«.

Hvilke to øer, spørger jeg, forvirret.

»Storbritannien og Jomfruøerne. Det er vigtigt, vi forstår, hvordan vi gik fra at være britiske til at være amerikanske«.

Men I gik jo fra at være danske?

»Ja, okay«. Tiwana Wiliams’ blik går på uendeligt et øjeblik. Så smiler hun, kalder mig sweetheart, og siger, at jeg gerne må ringe til hende. Hun skriver sit nummer ned og vender sig så om og taler til den unge pige i boden:

»Janine, næste gang putter du det der i plastikbøtten«.

Mest en dag for turister

I hver bod langs gaden arbejder mellem to og fem mennesker. De sælger juice af tamarinde, passionsfrugt, moringa. De sælger rom. Mad. Smykker. Laver ansigtsmaling. Der står ikke én hvid person bag nogen af boderne.

Mellem en af buerne i gaden sidder to søstre og deres kusine på sammenklappelige campingstole. 13-årige Naziyah Navarro spiser mango-is fra sin fars bod. Pigerne har grønne perlekæder på, den yngste, kusinen, har også en grøn hårbøjle med to antenner, der ender i dinglende trekløvere. På St. Patrick’s Day bærer mange grønt. Pigerne synes, det er pinligt at blive spurgt om noget, de fniser, men Naziyah Navarro siger, at hun synes, Transfer Day Centennial er en god helligdag. Bare mest for turister. Betyder hundredåret noget for hende selv, spørger jeg.

»Ja. Vi har fri fra skole«.

De knækker sammen af grin. Kusinen har en bog om Danmark. Hun har ikke læst den.

Gudrun Marie Schmidt
Foto: Gudrun Marie Schmidt