En solgul jeep lunter gennem Kongens Gade. Bag rattet sidder en mand med kasket, grøn T-shirt og en skov af grønne perlekæder om halsen. Han åbner bildøren, smiler og kaster en kæde op i luften, så den flyver i en skinnende bue over mod en dreng, der står og kigger på St. Patricks Day-paraden under de historiske buer på husene i Christiansted. Det er lørdag midt på dagen, paraden er lige gået i gang, og Kongens Gade er pakket med mennesker i solskinnet.
Wave Phillips lever af at leje jeeps ud til turister her på St. Croix. Tyve jeeps ejer han. Og derfor var han ikke ligefrem tilfreds, da alle bilejere på De Amerikanske Jomfruøer fik at vide, at de fra april sidste år skulle skifte nummerplade ved den årlige bilregistrering. Og betale 49 dollars stykket. For til gengæld at køre rundt med plader, der fejrer hundredåret for Danmarks salg af øerne St. Croix, St. Thomas og St. John til USA – en historisk begivenhed, som bliver markeret 31. marts i år.
Den nye nummerplade er blå som havet og viser øerne, hvor danske plantageejere i kolonitiden udnyttede og mishandlede slavegjort afrikansk og kreolsk arbejdskraft på sukkerplantagerne. Metallet bærer teksten ’100 YRS Transfer Centennial’. En del af pengene fra salget er gået til den kommission, der arrangerer markeringen af hundredåret, The Centennial, som de lokale kalder det.
»De tager penge fra folket for at støtte The Centennial. Mens folket mangler jobs. Og penge. Ved du, hvad jeg kalder det? Korruption og røveri«, siger Wave Phillips. De sidste tre ord gentager han på den lokale dialekt, crucian:
