Ofte skal man opføre en lidt kompliceret dans rundt om den varme grød, før man får en fornemmelse af, hvem folk i virkeligheden er.
Sådan er det ikke med Katinka Bjerregaard. Hun er den, hun er, og det må man tage til sig eller lade være. For Katinka er ærlighed både som menneske og musiker et ideal, en metode og en overlevelsesstrategi.
Man kan pynte sig op med lyseblå lak på de korte negle, men hvorfor skal man smukkesere sig, når man ligner sig selv? Det er den ene side af det. Den anden side handler paradoksalt nok om selvforsvar. Hvis du skjuler noget, gør du dig sårbar.
»En af grundene til, at albummet hedder ’Vi er ikke kønne nok til at danse’, handler om den måde, vi er ankommet til denne her musikverden«, forklarer Katinka om debutalbummets titel. »Vi var ikke de smukkeste. Vi har altid haft sådan en vits med, at vi var for grimme til Soundvenue (dansk musikmagasin, red). Men skal man virkelig være det, de forventer? Eller skal man være sit eget trevlede jeg?«.
