Katinka har røntgenblik. Et nådesløst et af slagsen, der hverken skåner hende selv, det ’du’, hun henvender sig til, eller alle andre med en rem af huden, der kan genkende sig selv i dårskaben bag det, der med en sangtitel hos Katinka hedder ’Lykkelige løgne’.
I sammenstødet mellem to sætninger kan forsangeren Katinka Bjerregaard præcist udpege den løse forbindelse i den moderne flirt eller forelskelse. Det udleverer sig selv i et splitsekund:








