Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Kunstneren kombinerer mennesketomme bygninger med noter fra et terapiforløb i sin udstilling. Foto: Balder Olrik

Kunstneren kombinerer mennesketomme bygninger med noter fra et terapiforløb i sin udstilling. Foto: Balder Olrik

Kultur

Balder Olrik sætter bygninger, grafik og terapi på samme smukke fotografi

Balder Olrik er efter en pause tilbage som kunstfotograf. Han udstiller for øjeblikket 16 fotografier af huse og bygninger i Hans Alf Gallery under titlen 'Under Reconstruction'.

Kultur

Som udsagn i deres egen ret – og i deres egen kølige, perfektible stil – er de 16 fotografier af Balder Olrik fuldt tilstrækkelige til at udgøre en hel udstilling.

Men Olrik har ladet sine fint manipulerede fotos af huse og bygningskonstruktioner ledsage af løsrevne noter fra et terapiforløb, endda på engelsk, f.eks.: »She was reluctant to tell people about her pregnancy, because she knew that her identity would irrevocably change forever«.

Eller på dansk: »Hun var ikke meget for at fortælle folk om sin graviditet, fordi hun vidste, at hendes identitet uigenkaldeligt ville ændre sig for altid«.

Med disse noter vil kunstneren »tegne et metafysisk portræt af en ung kvinde, der kæmper med rollen som nybagt mor«. Dermed er vi et helt andet sted henne end blandt husene.

For med fotografierne er vi langt fra terapien. Terapiforløbet implicerer mennesker. Ellers giver terapi ingen mening. Den er en samtale mellem to individer, en terapeut og en patient.

Fotografierne er helt mennesketomme, og det er gennem dette bevidste fravær af mennesker, at de opnår en næsten frossen statisk udstråling

Fotografierne derimod er helt mennesketomme, og det er gennem dette bevidste fravær af mennesker, at de opnår en næsten frossen statisk udstråling.

En slags forbindelse må der alligevel være mellem dem, siden de to er bragt sammen på den samme udstilling i det samme galleri.

Så hvad er forbindelsen? Det kan man så reflektere over, samtidig med at man må sige, at netop refleksionen – eftertanken – er en ny og moderne slægtning til den kunstneriske oplevelse.

Måske er det meningen, at noterne blot skal flytte de nye værker et stykke ud i det ukendte, i forhold til hvor man sidste gang mødte Balder Olriks fotografier.

Men noget fremmedgørende er allerede på færde i fotografierne.

De afbilder noget, vi kender eller måske burde kende, men supplerer også det kendte med noget andet, måske ligefrem en slags modsætning i form af farvefelter, runde eller kvadratiske, der med kompositionelt raffinement nok glider i ét med helheden, men også blokerer for en klar konstatering af sådan en helhed.

Disse felter gør oplevelsen mere kompliceret, udvider den og gør den dobbelt som et iscenesat møde mellem realisme og abstraktion.

Det æstetiske benspænd kan også skyldes detaljer i billedet, der er retoucheret væk, eller afvigelser, der springer i øjnene ved at spænde ben for det magelige blik, der tror, at det endnu en gang blot skal opleve noget, det er vant til.

Balder Olrik er vendt tilbage efter en længere pause fra kunsten. Det fravær og den genkomst har medierne beskæftiget sig meget med, især da det er så usædvanligt – og i hans tilfælde også er så vellykket.

Uanset at han i den mellemliggende periode har beskæftiget sig med noget helt andet, har han tilsyneladende ikke spildt tiden, heller ikke, hvis man ser det hele – pausen inklusive – som en kunstnerisk investering med tiden som indskud.

Vi tvinges til at kigge to gange og analysere på indtrykket

Især er han blevet god til at bruge computerteknologien til at manipulere og eftertackle en række fotografiske optagelser af huse og bygninger, som måske i en ældre periode kunne være fuldt tilstrækkelige i sig selv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men tidsånden tillægger ikke længere ensidige, endimensionale og letfordøjelige udsagn den store troværdighed.

Den efterlyser det dobbeltbundne og komplekse, og det får vi her på Balder Olriks seneste udstilling i den mest perfekte æstetiske indpakning.

Hvis der er en hensigt med denne metode, er metoden allerede sat i system af den israelskamerikanske psykolog og nobelprismodtager Daniel Kahneman.

Navnet er endda system 2, og det er i modsætning til system 1 mere end blot en konstatering af det, man allerede kender og forstår.

»System 2 er den mekanisme, som aktiveres, når vi møder noget, vi ikke umiddelbart forstår: Scenen er velkendt, men noget er forkert. System 2 varetager behandlingen af det komplekse, det ufuldstændige, det mystiske. Vi tvinges til at kigge to gange og analysere på indtrykket«.

Med Balder Olriks fotografier skader det aldrig at kigge to gange, og begge gange kan rumme en belønning i sig selv.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce