Marlene Dietrich goes to Washington: Ansigtet man aldrig bliver træt af at betragte

Lyt til artiklen

Hvor skal man overhovedet begynde? Kan man nævne hendes ansigt uden at nævne hendes stemme? Kan man nævne hendes stemme uden at nævne hendes ben? Kan man nævne hendes ben uden at nævne hendes vid?

Marlene Dietrich var meget mere end en Hollywood-diva, selv om det på mange måder er blevet hendes eftermæle. Nu bliver den tyskfødte kvinde midtpunkt for den første store amerikanske udstilling på The Smithsonian’s National Portrait Gallery i Washington, USA. Her bliver Marlene Dietrich, der forlod Nazityskland kort før krigsudbruddet, fremhævet for sin måde at skubbe til kønsbarriererne og præge den dengang næsten ikke-eksisterende kønspolitiske debat: Dietrich bar herretøj i filmen ’Morocco’ fra 1930 og kyssede en anden kvinde på det store lærred, længe inden det var comme il faut. Og hun blev et ikon for LGBT (længe før man brugte akronymet for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her