Hvis man vil have Friedrich Nietzsches tanketunge filosofi om overmennesket og overvejelser om skæbnen forklaret, kan man købe romanen ’Also sprach Zarathustra’ og tage en tur på aftenskole. Hvis man i stedet vil sanse, hvordan man – ud af en dyb, dyb bastone og et trompetsignal – kan bygge en altomsluttende verden af sitrende lyd, hvor 100 musikere alle har en intens rolle, skal man høre Richard Strauss’ tonedigt af samme navn på P2 Koncertens hjemmeside.
Torsdagskoncerten med den heftige russiske dirigent Vasily Petrenko ved styrepinden viste smukt, hvordan musik helt enkelt kan formidle den følelsesmæssige side af noget, der med hovedet er svært at forstå. Både gigaværket af Strauss og Bela Bartóks fandenivoldske 2. violinkoncert var mættede fysiske oplevelser af verdensopfattelser, som man ganske forudsætningsløst kunne begribe.
