Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Hovedpersonen i retssagen, den falske Grubler-skulptur, ankommer til byretten sidste år i en gammel papkasse. I dag procederede forsvarere og anklager den ankede sag i landsretten. (arkiv)
Foto: Joachim Adrian

Hovedpersonen i retssagen, den falske Grubler-skulptur, ankommer til byretten sidste år i en gammel papkasse. I dag procederede forsvarere og anklager den ankede sag i landsretten. (arkiv)

Kultur

Anklager i sagen om den falske Grubler: Det er en søgt forklaring, et halmstrå fra de tiltalte

Ville Bruun Rasmussen-direktørerne og deres ven Rigmanden sælge bronzefiguren, eller ville de blot have en vurdering hos Christie's? Det er kernestriden i den opsigtsvækkende retssag om den falske Grubler.

Kultur

Fupmails, løgne, fordækte og skumle salgsplaner?

Eller misforståelser, skævlæsning og fejlfortolkninger?

Det var nogle af nøgleordene, der blev fremhævet igen og igen i Østre Landsret i dag. Det første stammede fra anklageren. Det andet fra de tre forsvarere.

Både anklager og forsvarere procederede for dommerne i Østre Landsret, hvor man var nået til det allersidste retsmøde inden domsafsigelsen i den opsigtsvækkende sag om en falsk Grubler-skulptur.

En retssag hvor Claus Poulsen, tidligere adm. direktør gennem 20 år hos Danmarks største auktionshus Bruun Rasmussen og Thomas Høiland, tidligere frimærkedirektør samme sted, sammen med deres ven, kaldet Rigmanden, er tiltalt for groft bedrageri ved at forsøge at sælge en falsk udgave af Auguste Rodins ’Grubleren’ til auktionshuset Christie’s.

En tiltale, de tre mænd fortsat nægter sig skyldige i, og som byretten sidste år frikendte dem for.

Anklageren derimod kræver dem fængslet i op til 3 år. Han kræver desuden, at de to tidligere auktionshusdirektører mister retten til at handle med brugte genstande.

Bevis: Salg eller ny vurdering?

Under retssagen har mændene allerede erkendt, at de med vilje lod være med at fortælle Christie’s, at de godt vidste, at den førende autoritet på området, Komité Rodin, havde erklæret skulpturen for uægte.

De har også erkendt, at to af dem senere forsøgte at presse Christie’s til at udbetale en stor erstatning på et usandt grundlag, fordi auktionshuset i London ved en tidligere lejlighed havde solgt statuen som ægte (se tidslinje over forløbet nederst).

Under retssagen er det ligeledes kommet frem, at en tidligere Bruun Rasmussen-kunde, kvinden, som oprindelig ejede den falske Grubler-statue, solgte figuren til Rigmanden uden at kende til, at den øverste topledelse i Bruun Rasmussen, som ellers først havde afvist at sælge hendes skulptur, var dybt involveret i købet bag kulisserne.

Det er fremgået af e-mails og aflyttede telefonsamtaler fremlagt af anklageren under retssagen.

Men det er hverken manglende auktionshusetik eller moral, de i alt seks dommere og domsmænd skal tage stilling til i landsretten, når de efter retsmødet i dag skal blive enige om en dom.

Det er derimod en juridisk kernestrid, som også byretten lagde vægt på i sin dom, da de frikendte mændene for tiltalen sidste år.

Den går ud på at finde ud af, om det er bevist udover en hver rimelig tvivl, at de tre mænd ville sælge den falske Grubler skulptur via Christie’s, på trods af at de vidste, den var falsk. Det påstår anklageren at have bevist.

Forsvarernes påstand er derimod, at selv om mændene godt vidste, den var blevet erklæret falsk af komiteen og løj om den viden over for Christie's, så var hensigten med deres henvendelse blot at få en ny vurdering af skulpturen fra Christie’s - ikke at sælge den sådan som tiltalen lyder.

Anklager: Læg mærke til ordet 'salg'

Først var det senioranklager Morten Ebbe Nielsen tur til at fremlægge anklagemyndighedens udlægning af sagen.

Når de tre mænd påstår, at de aldrig ville sælge skulpturen, er det det pure opspind, sagde anklageren.

Det mente han blandt andet at have bevist gennem talrige e-mail-korrespondancer og telefonaflytninger, som er blevet fremlagt i retten.

»Der viser sig kun ét mønster i kommunikationen. Det er salg«, sagde han.

Morten Ebbe Nielsen læste blandt andet igen op af en e-mail fra Claus Poulsen til Thomas Høiland og Rigmanden.

Den sendte auktionsdirektøren til dem, efter at Christie’s havde afvist at sælge skulpturen, fordi Rodin-komiteen nu for anden gang havde konstaterede, at det var en forfalskning:

»Bedst ville vel være at sætte den til salg igen uden hensyntagen til den tvivlsomme vurderingsmands åbenlyse inhabilitet«, læste anklageren op fra mailen og lagde tryk på ordet 'salg'.

Oplæsningen fik den slipseklædte pensionerede direktør Claus Poulsen til at himle med øjnene.

Anklageren fortsatte med at opremse, alle de gange ordet optrådte – derunder en såkaldt 'salgsaftale' fra auktionshuset Christie’s med en dato for, hvornår de ville sætte skulpturen til salg på auktion.

»Der er utallige forhold, der peger på at meningen var salg«, sagde senioranklager Morten Ebbe Nielsen.

Senioranklageren gjorde også opmærksom på endnu et ord; nemlig ordet 'forskud', der blandt andet optrådte i Claus Poulsens mailkorrespondance med Rigmanden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man får jo ikke noget forskud for at indlevere til vurdering. Man får et forskud for at indlevere til salg«, sagde anklager Morten Ebbe Nielsen.

»Det er en søgt forklaring, et halmstrå fra de tiltalte at påstå, det handlede om en vurdering«, understregede han.

Ligesom i byretten slog anklageren også særligt ned på Thomas Høilands egen forklaring til politiet, som ifølge anklageren afveg fra hans forklaring i byretten.

Til politiet sagde den tidligere frimærkedirektør, at han var overbevist om, at Christie's ikke ville sende skulpturen til vurdering, da Christe's selv havde solgt den i 1996 som ægte. Samtidig, adspurgt af politiet, vedkendte han, at han godt vidste, at det var ulovligt at forsøge at sælge noget, man godt vidste var falsk. Noget, der ifølge anklageren, talte som en indrømmelse.

Forsvarer: Skævvridninger

Men sådan så forsvarerne slet ikke på sagen. Første forsvarer bag procedurepulten var advokat Anders Nemeth, forsvarer for den 58-årige Thomas Høiland.

Han afviste, at anklageren havde bevist, at mændene havde til hensigt at sælge skulpturen på baggrund af Thomas Høilands forklaring til politiet.

Når Høiland til politiet  havde indvilget i at have gjort noget ulovligt, var det kun, fordi politiet fejlagtigt havde fremlagt det sådan, at blot det at indlevere en falsk skulptur til vurdering var ulovligt.

Thomas Høiland havde ikke vedkendt sig nogen som helst ulovligheder og havde derfor allerede i grundlovsforhøret erklæret sig 'ikke skyldig'.

Også de mange e-mails og telefonaflytninger, som anklageren har lagt frem, var blevet skævvredet og fejlfortolket af politiet og af anklagemyndigheden, sagde Høilands forsvarer. Blandt andet fordi hans klient, Thomas Høiland, var straffet i en anden sag, der involverede hvidvaskning af narkopenge.

Forsvareren understregede også, at mails og telefonaflytninger i straffesager normalt har den fordel, at de involverede taler frit fra leveren uden tanke på, hvem der lytter eller læser med. Hvis de tre mænd havde haft til hensigt at sælge skulpturen, havde det netop helt klart fremgået, at det var deres intention her.

»Det er påfaldende, at man i de her helt fortrolige samtaler ikke har sagt noget ud af posen, der kan danne baggrund for en domfældelse«, sagde han.

Forsvarer: 'Second opinion'

Alle tre forsvarere understregede, at deres klienter hele tiden har set den falske Grubler som en mulighed for at få en 'second opinion' - og altså ikke ville indlevere den til salg.

Dermed var der ikke noget som helst galt i ikke at fortælle Christie's, at Komité Rodin allerede havde stemplet skulpturen som falsk, da de de henvendte sig til det engelske auktionshus.

En 'second opinion' kan aldrig føre til straf, sagde Claus Poulsens forsvarer Henrik Høpner og kom med et jordnært eksempel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Da jeg skulle have sommerdæk på bilen, sagde jeg jo heller ikke til den anden mekaniker, at den forrige havde bedt om 10.000 kroner. Dermed sparede jeg 3.000 kroner. At få en second opinion uden at fortælle om den første er noget, vi gør alle sammen«, argumenterede  han.

Rigmandens forsvarer, Frantz Sigersted-Rasmussen, understregede desuden, at to af de anklagede var ansat i auktionsbranchen og derfor i endog meget høj grad var klar over, at man aldrig ville kunne sælge en figur uden at få den vurderet af Rodin- komiteen først – endnu et bevis ifølge forsvareren på, at hensigten med at indlevere skulpturen til Christie’s var at få en 'second opinion'.

I sidste ende er det op til dommerne og de tre domsmænd at vurdere, om anklagemyndighedens tiltale, om at de tre forsøgte at sælge en falsk skulptur, er bevist udover en hver rimelig tvivl.  Deres dom falder 1. juni.

Tidslinje i Grublersagen

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce