0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sexscenen: Der er sgutte meget sex i 'Matador'

Det er yderst småt med lagengymnastikken i tv-serien 'Matador' - i hvert fald på skærmen. Der knaldes mest bag lukkede døre, og kun sjældent kommer der noget godt ud af det.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rolf Konow
Foto: Rolf Konow

Tjener Severin Boldt (Per Pallesen) har hygget sig med Agnes (Kirsten Olesen) på hendes pigekammer, men må gemme sig i skabet, da hr. og fru Varnæs kommer hjem. Siden svigter han Agnes.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da grisehandler Oluf Larsens svensk-danske gårdhund tidligt i ’Matador’ bespringer og -svangrer manufakturhandler Albert Arnesens tæppetisser, Daisy, foregår det på åben gade, så al folket kan se. De kopulerende hunde på Algade i Korsbæk er imidlertid skjult for seerne, og sådan er det helt generelt med så godt som enhver form for seksuel aktivitet. Det foregår, ved vi godt. For der fødes børn og laves skandaler som følge af disse drifter og dette begær.

Det forargelige hundeknald tjener til at udstille, hvordan borgerskabet og bondestanden ser på tingene: Grisehandleren accepterer og anerkender, at naturen indimellem går over optugtelsen, mens borgerskabet traumatiseres ved påmindelsen om, at seksualdriften ikke sådan lader sig tøjle, at der findes en dyrisk kerne under den civilisatoriske fernis. Når Maude Varnæs så ofte går op og lægger sig, søger hun tilflugt til et sted, hvor der garanteret ikke er sex: i hendes og mandens sovegemakker. Det er lidt sjovt.

Generelt er synet på sex i seriens optik snerpet grænsende til det viktorianske, bortset fra i én forbindelse: Vicki Hachels passionerede romance med den tyske digter Herbert Schmidt, der vistnok skal forestille Bertolt Brecht: Da de to forenes efter lang tids adskillelse, udmønter det sig i seriens eneste regulært positiv postcoitale scene. Vicki og Herbert ligger ømt sammen i mørket og taler fortroligt, selv om de ikke er gift endsige forlovet. Til gengæld ææælsger de hinanden inderligt, og så er det ligesom i orden.

Hvilket måske står som et korrektiv til eller et svar på den anden centrale sengescene, nemlig da Agnes og tjener Boldt har haft en forbudt hyrdetime i hendes pigekammer, og Boldt må snige sig ud med skoene i hånden og gemme sig i kosteskabet, fordi ægteparret Varnæs kommer hjem. Her er ingen kæresteintimitet.

For den kålhøgne tjener fra Jernbanerestauranten har, viser det sig, ikke reelle hensigter med bankdirektørens kønne stuepige: Han er sindbilledet på et nederdrægtigt mandfolk, der kun tænker på at få tilfredsstillet sin skændige lyst.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere