Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svenske DUngen gik på scenen med syrerrockviser ført an af Gustav Ejstes.
Foto: Martin Lehmann

Svenske DUngen gik på scenen med syrerrockviser ført an af Gustav Ejstes.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Badesøen Festival viste det folkelige potentiale i eksperimenterende musik

Festivalen Badesøen finder sted i Friluftsbadet Badesøen i Albertslund. Mellem rutsjebaner og legende børn var der plads til både store og små musikalske armbevægelser.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Badesøen Festival er en af mange festivaler, der er skudt op af den danske muld i løbet af sommeren. Festivalen finder sted på Friluftsbadet Badesøen i Albertslund, som blev åbnet i 1973, og som med sit særlige runde bassin mest af alt ligner en gigantisk banjo.

På plakaten stod dette år alternative navne som det svenske syrerockband Dungen, Jens Lekman, The Savage Rose og Skammens Vogn. De fleste i publikum, inklusive jeg selv, var taget fra København til Albertslund med tog eller på cykel.

Hvis man som undertegnede ankom med toget fra Albertslund Station, var den hurtigste vej til festivalen via supercykelstien Albertslundruten.Og på vej gennem det grønne område var det nemt at gætte, hvem man skulle følge efter for at finde vej.

Det var en lille øvelse i ’Kender du typen’ at lunte efter de små grupper af cyklende ’Dagbladet Information-læsende og kernesunde mennesker omkring de 30 år’, alle iklædt regnsæt og funky, men praktisk fodtøj. Imens vi gik i regnen, måtte jeg bittert erkende, at det er på tide at købe det regnsæt og melde sig ind i sin egen aldersgruppe.

Som en del af festivalen kunne man, hvis man orkede, også cykle fra Rådhuspladsen til Albertslund – anført af Klaus Bondam, som er direktør i Cyklistforbundet. Selve turen til Albertslund blev dermed en del af festivaloplevelsen.

Det var en fornøjelse som inkarneret fan at se andre mennesker få en stor oplevelse med det band for første gang

Der var noget ærkesocialdemokratisk over hele anslaget. At gå gennem kvarterer med de lejligheder, som danskere i 1960’erne valfartede til, dengang brokvarterne var mindre attraktive. At blive introduceret til Vestskoven og den natur, der æder sig ind i boligkvarterne.Da festivalen begyndte, var stemningen lidt døsig og kommunal i det. Det regnede, det var gråvejr, og den pædagogiske følelse af sommerlejr var i det hele taget markant. Men badevandet var i det mindste 24 grader varmt, og der var sauna. Trods vejret havde en hel del unge børnefamilier fundet vej til friluftsbadet, og her var også lokale nysgerrige badegæster fra postnummer Albertslund.

I løbet af eftermiddagen brød solen langsomt frem, og det samme gjorde musikprogrammet.

Der var slagtøjsspillere, et saxofonoptog, der spillede Abba til de badende mennesker i poolen, den svenske sanger Jens Lekman spillede serenader til udvalgte publikummer, og der var traditionel afrikansk musik fra et ghanesisk ensemble anført af musikeren King Ayisoba.

Der var også koncert fra det nye håb Bene, det eneste dugfriske navn, der pegede fremad, og navne som hende kunne man godt have haft flere af på plakaten. Goodiepal and pals spillede på tromme, og nogle af de lokale konstaterede, at de ikke helt kunne se den store fidus i det, for »de spillede jo bare på tromme«, som en af dem sagde.

Programmet bød ud over de opfindsomme pop op-koncerter også på traditionelle koncerter. Begge komplimenterede hinanden, så man hele tiden følte, der skete noget omkring en.

Det svenske orkester Dungen gik på scenen med syrerockviserført an af Gustav Ejstes og hans utrættelige energi. Deres samspil var symbiotisk, ubesværet og hypnotiserende.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det var under denne koncert, at de lokale nysgerrige og de indviede musiknørder fra København stod sammen om oplevelsen. Dungen var en perfekt booking, fordi de talte til Badesøens hovednavn: The Savage Rose.

De kom fra samme kosmisk kærlige planet. De begyndte ganske stille, roligt og instrumentalt med ‘Fredag’. Ejstes spillede tværfløjte på sangen ‘Mine damer och fasaner’.

De omkringliggende træer var den perfekte kulisse, for Dungen er røsten fra de svenske skove. Det var en fornøjelse som inkarneret fan at se andre mennesker få en stor oplevelse med det band for første gang – især med deres bragende finalenummer ’Panda’.

En af de mere ambitiøse koncerter var Peter Brodericks hyldestkoncert til undergrundsnewyorker og musikhelt Arthur Russell. Han døde i 1994, kun 40 år gammel, med et imponerende bagkatalog af sange, som først for alvor blev udgivet og berømte efter hans død. Peter Broderick er amerikaner, men har været en del af det danske band Efterklang. Han har udgivet et hav af soloudgivelser og er i sig selv et interessant musikalsk bekendtskab.

Arthur Russell er en af de mest toneangivende musikere i vores tid, selv om han ikke er med os mere.

Arthur Russell er for nylig blevet samplet på Kanye Wests album ‘The Life of Pablo’, og han er inspiration for musikere og kunstnere i hele verden.

Det var smukt at høre ‘Losing My Taste for The Night Life’, ‘Eli’, ‘Come to life’, ‘A Little Lost’, ‘That US/Wild Combination’ og ‘I Couldn’t Say It to Your Face’ og kigge på, hvad sangene betød for dem, der har et forhold til Russell, og dem, der ikke har.

Det var en ganske fin hyldest, men den var meget bogstavelig og ikke særlig fortolkende. De sange, som Russell har skrevet, der lyder som bluegrass og mindre af eksperimenterende newyorkerbeatpoesi, fik tag om publikum og viste, at Arthur Russells musik vækker forskellige ting hos sine lyttere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det fik Broderick formidlet, men det hjerteskærende og det enigmatiske ved Russell og hans musik forbliver hos newyorkeren selv.

Badesøen Festival viste, at folkelige omgivelser godt kan forenes med eksperimenterende musik, fordi det lykkedes musikerne at nå ud til publikum og prikke lidt til dem, uanset om de var lokale badegæster eller tilrejsende eksperimentalfans.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden