0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

Stig L. Andersson vil med sine parker og byrum gerne ramme noget, der ligner natur. Det handler om at designe grundlaget for at fremkalde en æstetisk naturfølelse, så de, der går i hans grønne verdener, mærker en nær, sanselig relation til naturen.

Han bringer vildskaben ind i de københavnske parker: »Prøv at se der. Der står et cedertræ. Det er jo fantastisk. Personligt holder jeg mest af fyrretræer. Se lige den stamme! Den stoflighed!

Skæve stammer frem for ranke og højt uplejet græs frem for det veltrimmede. Arkitekt Stig L. Andersson vil med sine parker og byrum skabe en natur, der minder om den vilde, så den vækker dybe følelser.

FOR ABONNENTER

»Vi skal mødes her, fordi her er alt det, jeg ser verden bestå af«.

Stig L. Andersson, arkitekt, professor og kunstner, står med ryggen til Kongens Have. Solen stråler fra en klar himmel, og hans hvide skjorte og grå, knappede vest virker næsten for formelt sådan en sommerformiddag.

Men så er der den turkise plastikpose, han har under armen. Den stikker af mod det noble tøjsæt. I den er der en tung sten. Og en lille pose sand.

»Til venstre har vi Botanisk Have med det levende stof, det, der gror, og som kræver solenergi og omsætter CO2, så vi kan trække vejret. Uanset hvor civiliserede vi er, har vi alle den her fundamentale forbindelse til det levende stof. Det døde stof er det mineralske, alle stenene, og dem har vi lige ved siden af på Geologisk Museum. De to rummer tilsammen grundlaget for hele verdens opbygning«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce