Der kommer et tidspunkt i mange moderne menneskers liv, hvor det at spytte i eget hjem virker som en fuldkommen rationel handling.
Det tidspunkt oprandt for mig for nogle uger siden: Jeg sugede kinderne ind, samlede mundvandet, og så sendte jeg spytklatten af sted. Ned i en lille plastiktragt og videre ned i et plastikrør, og sådan blev jeg lydigt ved instrueret af en brugsanvisning, indtil jeg havde nået målestregen på siden af røret. Jeg hældte en blå væske i, og så rystede jeg indholdet og gik en tur forbi postkassen. Nu var jeg en af de mange millioner mennesker, der har valgt at få testet mit dna. Mit mål var at finde ud af, hvor dansk jeg egentlig var, når det kom til stykket.
DNA-tests er nemlig den nye slægtsforskning. Lige nu tilbyder omkring 40 firmaer på verdensplan at undersøge dit arvemateriale til en pris mellem 450 og 1.600 kroner for dermed at informere dig om alt fra din etniske herkomst, biologiske alder, helbredstilstand og risiko for arvelige sygdomme, afhængig af hvilken test du vælger. Internetfirmaerne (med navne som 23andMe, AnscestryDNA, MyHeritage og Family Tree DNA) lover dermed at fortælle dig, hvem du egentlig er. Og endda med naturvidenskabelig akkuratesse.
Det er big business: I løbet af de næste fem år forventes det globale marked for gør-det-selv-dna-tests at vokse til 70 milliarder pund, skriver The Guardian. Hvor mange der på verdensplan har ladet sig teste, findes der ikke troværdige opgørelser over, men alene det firma, jeg brugte, har nu over fem millioner mennesker i sin database.
