Musik og sang har altid spillet en rolle i forbindelse med krig. Blandt stammefolk i Afrika var trommen og dens rytme tidligt med på slagmarken, og helt tilbage i 1300-tallets Europa brugte man lilletrommen til dels at angive takten for fodfolket, dels skræmme fjenden med dens hårde slag. Og når soldaterne marcherede af sted, sang de ofte, gerne sange, der manede til samling og fælles front.
Men det er nu først og fremmest i den civile politiske kamp, vi kender slagsangen i nyere tid. Da sultens slavehær for alvor vaktes politisk og gik til kamp for en friere og mere lige verden, var det med pariserkommunisten Eugène Pottiers ’Internationale’ på læberne.
Også de danske socialister marcherede i takt til denne verdens måske mest kendte slagsang. For A.C. Meyer gendigtede den i 1910 til ’Flyv højt, vor Sang på stærke Vinger’, og allerede året efter kom Hans Laursens version: ’Rejs jer fordømte her på Jorden’.
Men faktisk havde den gryende danske venstrefløj på det tidspunkt allerede en hævdvunden hymne at foredrage til demonstrationer og samlinger. Helt tilbage i 1871 havde den danske digter Ulrich Peter Overby til brug for den nystiftede danske afdeling af Den Internationale Arbejdersammenslutning skrevet ’Socialisternes March’, der i dag af de fleste kendes for den første verselinje »Snart dages det, Brødre, det lysner i Øst« – en kampsang hvis patos lyner ved at fortsætte med: »Til Arbejdet fremad i Kor. Man håner den Fattiges eneste Trøst: Vor ret til at leve på Jord. Man deler vor Frihed, beskærer vort Brød. Til Arbejdet, Liv eller Død«.
