Lyt til artiklen
Maria Gerhardts sidste bog, ‘Transfervindue’, var næsten den bedste af de tre, hun nåede at skrive inden sin utidige død i marts.
Dens beretning om livet som dødssyg var usentimental og hård, fuld af ironi og komik, men også af hjerteskær og et poetisk håb. Den personlige sygehistorie om kun at have kvalme, om udmattelsen, alverdens alternative behandlinger og fremmedgørelsen fra familien, når man er ved at dø, tog dels form af autofiktive erindringer og dels af den spekulative fiktion om en fremtidig omdannelse af hele Nordsjælland til hospice. Hvilket var en overraskende elegant måde at illustrere for de raske, hvad det vil sige at være døende:
