David Bowie kom i 1976 til Berlin for at gøre op med sig selv. Stoppe sit overforbrug af stoffer, lade tæppet for sit rollespil falde, lade major Tom forsvinde i evig rotation om sig selv og måske især for at smadre rockens faste strukturer.

I Berlin mødte han en tysk elektronisk scene, der var skudt op i et land, hvis kulturelle og musikalske traditioner blev sønderbombet i ruinerne af Anden Verdenskrig og nazisternes nærmest religiøse dyrkelse af alt, hvad der var germansk. Genrer og grænser måtte overskrides for, at noget nyt kunne skyde op, og det fascinerede David Bowie, der så en vej ud af glamrockens skinnende fængsel.