Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er blevet nemmere for svenskere i Skåne at forstå danskere, viser ny undersøgelse. Men det er ikke blevet nemmere for danskere at forstå svensk.
Foto: Mette Dreyer

Det er blevet nemmere for svenskere i Skåne at forstå danskere, viser ny undersøgelse. Men det er ikke blevet nemmere for danskere at forstå svensk.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskere har ikke lettere ved at forstå svenskerne lige på den anden side af Øresund

Svenskere i Skåne har lettere ved at forstå dansk, end man har i det øvrige Sverige. Men integrationen i Øresundsregionen går tilsyneladende kun den ene vej, viser ny undersøgelse.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om vi har meget mere med sydsvenskerne at gøre, efter at Øresundsbroen blev bygget, har unge danskere ikke nemmere ved at forstå skånsk end rigssvensk, som det tales i Stockholm. Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet.

Tidligere undersøgelser har vist, at folk i Sydsverige har lettere ved at forstå dansk, end man har i det øvrige Sverige. Men det går tilsyneladende ikke den anden vej. Heller ikke selv om danskerne har bagtunge-r til fælles i udtalen med skåningerne. Både i Skåne og i Danmark bruger vi bagtunge-r, når vi siger ’rød’. Mens folk i Stockholm bruger fortunge-r og siger ’rrrrød’.

»I Skåne og i Sydsverige generelt er der en ret stor interesse for dansk. Der er gymnasier, hvor man har dansk som andet fremmedsprog, og der er mange, der krydser Øresundsbroen og tager arbejde i Danmark, men interessen er ikke rigtig gengældt. Det har noget at gøre med, at København er den største by i regionen. København er jo bare en tur over broen for skåningerne, mens Stockholm ligger meget længere væk«, siger kandidatstuderende på Københavns Universitet Marie Sveistrup, der står bag undersøgelsen.

Hendes undersøgelse, hvor 22 danskere har lyttet til både skånsk og rigssvensk, viser også, at danske unge undervurderer deres egne sprogfærdigheder, når det kommer til at forstå og genkende skånsk. De fleste er nemlig gode til at høre forskel på skånsk og rigssvensk. Og har altså lige let eller svært ved at forstå begge dele, selv om de selv har en oplevelse af, at skånsk er både svært og lyder underligt. Hovedparten af de danske unge, der medvirkede i undersøgelsen, forstod mere end halvdelen af, hvad der blev sagt på både skånsk og rigssvensk. Og under fem procent forstod ikke noget overhovedet.

Jeg syntes, det var mærkeligt, at så mange af mine jævnaldrende gik og sagde, at skånsk er så svært at forstå

»Jeg syntes, det var mærkeligt, at så mange af mine jævnaldrende gik og sagde, at skånsk er så svært at forstå. Skåne ligger meget tæt på Danmark, og mange kommer fra Sydsverige og arbejder i København. Flere tidligere undersøgelser vise, at geografisk nærhed har en positiv indvirkning på nabosprogsforståelsen. Og så er der også nogle lydlige træk i skånsk, der ligner dansk. Men min undersøgelse viser, at unge danskere hverken har sværere eller lettere ved at forstå skånsk end rigssvensk«, siger Marie Sveistrup.

»Skånsk lyder simpelt hen så grimt«. »Skånsk lyder mere bondsk, det er ikke så flot som almindeligt svensk«. Sådan lød et par af de unges kommentarer, efter at de havde deltaget i undersøgelsen. Og når unge danskere tror, at skånsk er sværere at forstå end rigssvensk, har det også med fordomme at gøre, fortæller Marie Sveistrup.

»Hvis unge danskere går rundt og tænker, at folk fra Skåne er lidt bondske, så antager de måske også, at det skånsk, de taler, er mærkeligt og svært at forstå. Men selv om man synes, det lyder mærkeligt at udtale skole ’skæula’, som man gør på skånsk, mens man udtaler det ’skula’ på rigssvensk, så har det ifølge min undersøgelse ikke nogen betydning for, om man kan forstå det, personen siger«, siger Marie Sveistrup.

Eva Theilgaard Brink, der er cand.mag. i lingvistik og adjunkt i dansk på professionshøjskolen UCC, bekræfter, at der formentlig ligger psykologiske årsager bag, når danskere tror, de er bedre til at forstå rigssvensk end skånsk.

Man synes på en eller anden måde, at det skånske bagtunge-r lyder grimt, og opfatter hovedstadssproget som værende smukkere og have en højere status

»Man synes på en eller anden måde, at det skånske bagtunge-r lyder grimt, og opfatter hovedstadssproget som værende smukkere og have en højere status. Og derfor bilder man sig måske også ind, at man forstår det bedre«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Øret skal lige vænne sig til det

Traditionelt er sprogforståelsen mellem danskere og svenskere den mest komplicerede i Skandinavien. Nordmændene klarer sig bedst i forståelsen af nabosprogene, fordi de har udtalen til fælles med svenskerne og ordforrådet til fælles med danskerne. Og så er nordmændene mere orienteret mod Sverige og Danmark end omvendt. De fleste undersøgelser viser også, at svenskere og danskere forstår norsk bedre, end de forstår hinanden.

Men skandinavisktalende er kun 2-3 måneder om at få en funktionel forståelse af et andet skandinavisk sprog, hvis de bosætter sig i et af de andre skandinaviske lande. Det viser en undersøgelse, som Eva Theilgaard Brink lavede i fjor for Nordisk Ministerråd. Hun interviewede 31 unge mennesker i Norden, som boede og arbejdede i et andet nordisk land end deres eget. Også her var det – blandt skandinaverne – svenskere og danskere, der havde sværest ved at forstå hinanden.

»Svenskere og danskere oplever, at der skal mere tilpasning af ens eget sprog til for at blive forstået af modparten. Men efter 2-3 måneder kan man altså sprog nok til at klare de dagligdags ting og fungere i et andet land. Nogle sprogforskere mener, at det er forkert at kalde svensk for et nabosprog, og at vi burde kalde det et fremmedsprog. Men jeg mener fortsat, vi må betragte det som et nabosprog. Vi kan lære det på 2-3 måneder, øret skal bare lige vænne sig til de systematiske udtaleforskelle. Og ens øre kan ikke på samme måde vænne sig til kinesisk, det er et fremmedsprog, der skal læres«, siger hun.

En forfaldshistorie

Faktisk forstår mange skandinaver hinanden udmærket, hvis de har brug for det, eksempelvis fordi de arbejder sammen, fortæller ph.d.-stipendiat Sonja Barfod fra Roskilde Universitet, der i næste uge forsvarer sin afhandling om, hvordan eksempelvis skandinaver taler sammen i frokostpausen i et internationalt firma i Danmark. Hendes undersøgelse viser, at medarbejderne benytter sig af interskandinavisk kommunikation i stedet for at slå over i engelsk.

»I nabosprogs-undersøgelser er der ofte fokus på at finde ud af, at der ikke er en forståelse. Men i stedet for at sige, at halvdelen ikke forstår hinanden, kan man gå til de samme data og sige, at der er i hvert fald er 50 procent, der mener, at de godt kan forstå hinanden umiddelbart og uden nogen undervisning. Men man har nedskrevet nabosprogsforståelsen som et led i en forfaldshistorie. Og der foreligger altså ikke nogen undersøgelser af praksis, der bakker op om den påstand«, siger Sonja Barfod.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge hende viser de fleste spørgeskemaundersøgelser, at 80-90 procent af de adspurgte skandinaver siger, at de godt kan forstå nabosprogene, nogle dog med store vanskeligheder.

»Men de siger ikke, at de ikke forstår. Og de fleste test af nabosprogskompetencer viser, at omkring 50 procent af unge gymnasieelever eksempelvis klarer sig udmærket. Danskere og svenskere har et super udgangspunkt for at forstå hinanden. Det kræver en hardcore samarbejdsindsats for at hale en vellykket samtale hjem. Men det kan sagtens lade sig gøre«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden