Et uambitiøst valg. Posten for sidstevælgerne. Borgmester for udvalget med de mindst indflydelsesrige medlemmer.
Knap havde Alternativets spidskandidat i København, Niko Grünfeld, efter kommunalvalget i tirsdags kastet sin kærlighed på kulturborgmesterposten i kommunen, før de negative skudsmål om postens betydning vældede frem fra kritikere i partiets eget bagland. De ville med argumenter om socialt ansvar hellere bruge det gode valgresultat til at lande borgmesterposten for integration og beskæftigelse, som ellers går til Venstre.








