Begrebet ’rundkredspædagogik’ blev anvendt af forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i hans åbningstale i året 2003. Det henviser (i hans optik spydigt) til den model for samarbejde, der består i, at folk sidder i en rundkreds og meddeler, hvad de synes og føler, snarere end rationelt at finde frem til en fagligt funderet viden om de problemer, der skal løses. Hans model var jo, at der findes løsninger på problemer, og at folk til en vis grad måtte reducere deres personlige meninger for at finde dem.

Man kan synes, at det er en mærkelig holdning at have for en politiker, som dog vel tror på, at det inderste motiv for politisk handling er den personlige mening om dette og hint. Der var også både lærere og andre politikere, der protesterede dengang. Men siden, på små 15 års tid, er rundkredspædagogikken blevet hånet og fjernet i mange sammenhænge – den ses nu på satiriske film om for eksempel psykiatriske behandlingsklinikker, hvor folk sidde i rundkreds og fortæller, hvordan de føler det. Ha ha ...