Ligegyldigt hvor besværligt livet kan være i et land, hvor økonomisk nedtur og en slidstærk handelsembargo gør selv hverdagens mest trivielle opgaver til et maraton, så skal de gøres. Frisurer skal sættes, håret skal vaskes, curlere skal i. Så står man i kø i fire timer ved tankstationen, men bilen skal jo have benzin på, hvad kan man gøre. Man kan lave en tur ud af det, man kan give sig til at danse med sin sidemand, han har kun badebukser på, det er normalt, det er livsnødvendigt, når man bor i Cuba i 1990’erne.
Det opdagede den amerikanske fotograf Tria Giovan, da hun besøgte landet for første gang i 1990. Hun faldt med det samme for gadernes slidte skønhed og cubanernes modstandsdygtighed. Deres tilsyneladende afslappede accept af at bo i en bøvlet tidskapsel. De efterfølgende seks år rejste hun flittigt mellem Cuba og USA og dokumenterede det hele med sit kamera. Over 25.000 fotografier blev det til. Af rustne vejskilte, forfaldne pastelfacader, tålmodig venten i kø for at få fat i helt basale varer. Børn, der leger på rustne gynger. Et udvalg af Giovans fotografier er nu samlet i bogen ’The Cuba Archives’.
Et sindbillede på starthalvfemsernes Cuba, Fidel Castros Cuba. Et sanseligt kig ind i den periode, der temmelig eufemistisk blev kaldt The Special Period, hvor Cubas økonomi var særligt grel efter opløsningen af Sovjet. Hvor der altid gemte sig noget forfaldent bag pastelmalingen. Eller, som Tria Giovan selv sagde det til The Guardian: »Det er nemt at romantisere Cuba. Men med romantik følger altid en vis lidelse«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
