»Jeg kan godt lide mørke, brune pupper«.
På vej ind på en mørk kirkegård i udkanten af Oslo proklamerer Line Elvåshagen altså, at hun er glad for brune bryster. Hvad var det lige, vi talte om?
Hun slår en fnisende latter op, der bryder stilheden i det norske snelandskab, da jeg spørger, om hun mente bryster. På toppen af hendes hoved gynger hendes karakteristiske knold i det store lyserøde hår.
»Nej, nej. Pubber, du ved. Ligesom en bar, der, hvor du drikker øl«.
