I Nathaniel Hawthornes berømte novelle ’Modermærket’ fra 1843 bliver hovedpersonen Aylmer besat af et modermærke på sin kone Georgianas hals. Før så han kun hendes, for ham, fejlfri skønhed, halsens ubrudte linjer. Nu kan han ikke hæfte sig ved andet end mærket, når han kigger på hende. Og det gør ham mere og mere skør.
I billedserien ’Naevus flammeus’, der for tiden kan opleves i en ny udstilling på Frederiksborg Slot i Hillerød, har den danske fotograf Linda Hansen fotograferet en række mennesker med modermærker af typen Naevus flammeus. De er ikke små mørke prikker som mærket på Georgianas hals. De er større, mere ujævne. Farven er dybrød, nærmest violet, og mærkerne sidder oftest i ansigtet.
Linda Hansen er med fotoserien interesseret i at undersøge, hvordan andre mennesker ser et menneske med et mærke i ansigtet. Ser vi mennesket eller mærket først? Har modermærkets størrelse en betydning?
Betragtningerne går også den anden vej. Følelsen af omverdenens blikke kan nemt følge med, når man bærer rundt på et Naevus flammeus. Som Aylmers perfektionistiske besættelse af det, der er anderledes. Det ydre, som ender med at sætte sig i vejen for det indre.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
