På falderebet fandt jeg vej til Nørrebro Teater for at se ’Noget om helte’. Det var hyggelige timer i selskab med ordækvilibristen Halfdan Rasmussen og hans viltre fauna af cirkusprinsesser, landevejsriddere og sabelslugere fra Als, som foretrækker sablerne rå. En sproglig saltvandsindsprøjtning at gå året i møde med.
Rasmussen er kongerigets vigtigste digter, fordi han som den eneste har en stabil fanbase af børn, for hvem han åbner en verden af poetisk gak og svimlende alfabetmusik, der kilder i kraniekassen og stimulerer til livslang legesyge. Hos Halfdan er naturlove og sociale konventioner ophævet ved lov, og selv det danske sprog må pænt starte forfra, når digteren vrøvler igennem og forvandler Retskrivningsordbogen til rytme, lyd og sanselig jazz.
