I årtier har Rem Koolhaas og hans tegnestue, Office for Metropolitan Architecture, fra Rotterdam sat sit præg på dansk arkitektur. Men det er ikke før i år, at vi i Danmark kan opleve en bygning fra den indflydelsesrige arkitekts egen hånd. Og det er ikke hvilket som helst hus, det er den bygning, som skal være et gigantisk knudepunkt for dansk design og arkitektur, Blox. Huset er tænkt som et kraftcenter for innovation i byggebranchen, et sted, hvor gode kræfter vil søge viden og inspirere hinanden i det byggede miljø.
Hvis det går godt, kan Blox blive lige så vigtigt som Netherlands Architecture Institute (NAI) var fra 1988 og 25 år frem, hvor de samlede viden om, udstillede og promoverede nederlandsk arkitektur, så den med tegnestuer som OMA og MVRDV i front fik afgørende indflydelse på tidsånden med deres pragmatiske og konceptuelle tilgang til arkitekturen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
