Vores kultur er enormt optaget af kroppen. Det er en banalitet. Vi dyrker kroppen som aldrig før. Ikke så meget inden for traditionelle forpligtende holdidrætter som fodbold og håndbold, men mere som fitness og styrketræning, der nu er voksne danskeres foretrukne motionsform. Denne fleksible motionsform taler til det moderne menneske, der kan træne, når det vil, og endda målrette træningen specifikt til de muskelgrupper, man gerne vil fremhæve. Fitness er individualiseret kropsdyrkelse, i hvert fald for den tredjedel af voksne danskere, der dyrker styrketræning.
Det er måske særligt her i januar, vi mærker det. Mange nytårsforsætter handler om kroppen: Den skal slankes eller styrkes eller bevæge sig mere. Den skal have sundere kost i det nye år end i det gamle. Den skal slappe mere af med meditation og 7 timers søvn per nat eller aktiveres med ti tusind skridt om dagen. Katrine Marie Guldager beskrev i klummen i sidste uge, hvordan mange kvinder konstant går med ønsket om et lille vægttab. Uanset hvor meget de vejer, ønsker mange at tabe sig 5 kilo. Dette fokus på kroppen kan hurtigt virke forkælet og selvoptaget i en tid med globale kriser. Er en lille delle på maven virkelig så vigtig? Nej, selvfølgelig ikke i det store billede. Men det er der ikke ret meget, der er.
