Historien om de misbrugte filmbørn er blevet dækket i en lang række medier, efter at Politiken og TV 2 i sidste uge fortalte om i alt 22 mænd og kvinder, der blev seksuelt krænket i 1970’erne.
Vibeke Borberg, der forsker i presseetik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kan godt forstå, hvis Susanne Bøgeløv Storm har svært ved det sprog, som Filmmagasinet Ekko har brugt i sin dækning af sagen om de misbrugte filmbørn. Susanne Bøgeløv Storm var en af de kvinder, der stod frem i sidste uge, og har i dag en Kronik i Politiken.








