Da Danmark stadig kun havde én tv-kanal, var Werner Svendsens navn et af dem, de fleste nikkede genkendende til.
Han var manden, der holdt Danmarks Radios kulturafdeling kørende i sin egenskab af programchef. Her arbejdede han oftest bag kulisserne, men indimellem trådte han selv ind i rampelyset som samtalepartner for forfattere og kunstnere af enhver art. Det var seriøse samtaler, for kulturen var vigtig for Werner Svendsen, og det var den helt frem til hans død i en alder af 87.








