Engang var Martha Mitchell en af USA’s kendteste kvinder. Alle, der interesserede sig bare det mindste for amerikansk politik i begyndelsen af 1970’erne, vidste, hvem hun var.
Hun var præsident Richard M. Nixons justitsminister John Mitchells flamboyante hustru, en kvinde, der ofte og gladelig talte med pressen. Så meget, at hun blev anset som en akut fare af sin egen mand, der i de hektiske dage i sommeren 1972 efter afsløringen af Watergate-indbruddet gik så vidt som til at holde hende indespærret og tvangsbedøvet på et hotelværelse for at undgå, at hun sladrede til pressen.








