Hvis du nu havde gæster og spurgte, om de ville have kaffe, og de så sagde, ’ja, det er SÅ fint’ med tryk på SÅ, hvad ville du så tænke? Sådan ser den sproglige virkelighed ud i øjeblikket: Man kan meget vel få kastet et ’det er SÅ fint’ eller den reducerede variant ’SÅ fint’ efter sig. For vi har fat i et af tidens hyppigt brugte modeudtryk.
Jeg kan fortælle dig, at hvis jeg havde tilbudt en gæst kaffe, og vedkommende så sagde, ja, det er SÅ fint – måske er det sket i virkeligheden, måske ikke – så ville jeg føle, at jeg var et barn, der lige havde begejstret mor. Nååårh, det er SÅ fint, lille skat. F.eks. fordi jeg havde lavet en perleplade, der imponerede mor, eller fordi jeg havde lagt en pølle i potten for første gang. I mine ører er ’SÅ fint’ en måde at rose på, som henvender sig til en slags kompetencesvage personer som f.eks. børn. Altså nogle, som man ikke regner med kan finde ud af det, man roser dem for. F.eks. at lave en flot perleplade, en pølle i en potte eller kaffe til en gæst. Nååårh, lille ven, kan du virkelig finde ud af at lave kaffe? Altså kærligt på en nedladende måde. Som at sige ’dygtiiiiiig!’ til et voksent menneske i stedet for til sin hund.
