Marts 1891, det trækker op til skandale i hovedstadens bedre borgerskab. En 28-årig kunstnerspire ved navn J.F. Willumsen udstiller raderingen ’Frugtbarhed’ på Den Frie Udstilling, og publikum står i kø langt ned ad Vesterbrogade. Allerede fra morgenstunden er der optræk til trafikal tummel, og hen ad middagstid er trængslen – beretter Politikens reporter – »næsten faretruende«.

Den ukendte kunstner sidder selv i Paris og drikker absint med Paul Gauguin. Han er netop blevet far, og den omtvistede radering er en hyldest til hans hustru og til reproduktionens lille mirakel: Til højre ser man en svanger kone med ventekjole og ternet forklæde, til venstre et kornaks, som deler sig viltert opad og til siderne.