»Alle børn i DK, lig jeres hånd i min. Millioner af børn, lig jeres hånd i min«.
Sådan sagde Thomas Blachman for et par uger siden i ’X Factor’-finalen, mens han på prædikantmanér lagde sin hånd på kameraet, så børnene hjemme i stuerne kunne ’ligge’ deres hånd på skærmen og fornemme Blachmans kraft og kærlighed til ungdommen. Samtidig fik han lige lært børnene, at det tilsyneladende ikke længere hedder ’LÆG jeres hånd i min’.








