Asghar Farhadi, hvis spanske film 'Everybody Knows' åbnede filmfestivalen i Cannes tirsdag, fortalte torsdag en lille gruppe af internationale journalister, at han håber, at USA besinder sig efter præsident Donald Trumps opsigelse af atomaftalen med Iran forleden.
»Det gør mig selvfølgelig meget ondt, at denne mand, som jeg troede var en mand af sit ord, er gået imod en gensidig aftale, som folk har arbejdet hårdt for at få gennemført«, sagde Farhadi fra tagterrassen på Hotel Marriott på Croisetten i Cannes.






