0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lars von Trier: »Hvis jeg en dag slår nogen ihjel, bliver det en journalist«

Lars von Trier anno 2018 leverer sine mordtrusler med morfarhumor og et lille smil. Efter syv års udelukkelse fra Cannes føler han sig »mere ydmyg«, siger han.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var været en lektion i ydmyghed«, siger Lars von Trier om de syv lange år, han ikke har været velkommen ved filmfestivalen i Cannes – de syv år, der stoppede mandag aften, da han præsenterede sin nye film, ’The House That Jack Built’, for et fuldtalligt gallapublikum.

Dagen efter sidder von Trier her, smilende, generøs, og det er faktisk, som om der ikke er noget, han ikke vil svare på. Et sted langt inde i ham selv nyder han det, mødet med pressen, selv om han aldrig ville indrømme det, selv om han givetvis i sit inderste indre giver os skylden for sit fald fra tronen som en af kongerne af Cannes gennem mere end 20 år.

Vi sidder uden for filmselskabet Zentropas villa i bakkerne nord for Cannes, og Trier sidder i hawaiiskjorte med blågrønt mønster, en blå jakke ud over, khakishorts og sandaler. Halvt i solen, halvt i skygge. Hvad det så end skal betyde. Hans hår er skulderlangt, skægget gråhvidt, og hænderne knuger hver sit armlæn. Når han indimellem løfter hænderne, ryster de, men han ser bedre ud, virker raskere end under optagelserne i Sverige på ’The House That Jack Built’. Dengang lignede han ikke en mand, der ville kunne fuldføre et så ambitiøst projekt, filmisk, filosofisk og logistisk. Nu ser han ud, som om han fint kunne have en film mere i sig.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts