Når man ser ’The House That Jack Built’ kan man sådan set godt forstå, hvis filmfestivalen i Cannes ikke helt har kunnet finde den grimasse, der kunne passe.
På den ene side havde man ladet skinne igennem, at Lars von Trier ikke længere var paria i Cannes. På den anden side har Lars von Trier lavet en film, der nærmest ville garantere masser af ballade ved en pressekonference.
’The House That Jack Built’ forbigår ikke Hitler-skandalen fra 2011 i tavshed. Trier lader sin hovedperson Jack fable løs om den æstetiske værdi af Albert Speers arkitektur, hylder designerne bag Stuka-flyets heksehyl og kalder Hitler og Stalin for ikoner.Trods ironisk distance til Jack, er det Triers gode, gamle pointe, at æstetiske hensyn til enhver tid må trumfe moral. Diskret fremstillet er det ikke ligefrem!
Filmens provokerende kvindesyn ligner også en rød klud i en #Metoo-tid.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind