På en hylde i entreen står alle vores skatte. Min farmor samler dem der, lader dem stå i hvert fald; hulsten fra stranden, man lige knap kan stikke en lillefinger igennem, stribede fjer fra skovskaden, hvis blå farve næsten synes umulig, glasskår i lyse, grønne, brunlige farver, som er skyllet i land på stranden gennem årene.
Sådan skriver den danske forfatter Amalie Laulund Trudsø i romanen ’Sommerhus’ fra 2016. En roman om en hovedpersons famlende, søgende og indimellem kejtede udvikling fra ung pige til voksen kvinde. Men også en roman, der har et familiesommerhus ved Sejerøbugten som en sanselig, feriedøsig ramme for fortællingen. Sådan et af den slags traditionelle danske sommerhuse, som mange af os sikkert har stiftet bekendtskab med og er blevet charmeret af på et eller andet tidspunkt i løbet af livet. Med netop hulsten på hylderne, hybenroser langs vejen, gulnede kort over lokalområdet på væggene. Myg, der svirrer rundt i soveværelset om natten, og kun den mest basale grad af komfort.
Et sommerhus, der er meget tæt på et sådant, kan man finde for enden af en lille tilgroet vej i sommerhusområdet Ramløse i Nordsjælland. Klemt inde mellem Arresø og Tisvilde Hegn. Her bor veninderne Lene Rottensten og Elena Suhrs (og Lene Rottenstens hund, Fiffi) i et lille sortmalet træhus det meste af sommeren. De købte sommerhuset sammen for to år siden, fordi de savnede et roligt sted, hvor de kunne komme tættere på naturen. »Ud af hovedet og mere ned i kroppen«, som Lene Rottensten beskriver det.
Begge kvinder bor og arbejder til daglig i København. Lene Rottensten studerer bioteknologi og arbejder som assistent for billedkunstneren John Kørner, mens Elena Suhrs er læge og i gang med sin ph.d.-uddannelse.
