Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Hello chairs ... Hello tables!«.
Det er 12. november 1965. Vi befinder os i Borgernes Hus i Rosenborggade i det indre København. På scenen står 24-årige Paul Simon. Gulvet foran ham er så godt som tomt. Den amerikanske sangskriver åbner derfor sin optræden med en hilsen til de tomme møbler.
Politikens Ole John er dog til stede. Og han kan lide det, han hører. Han noterer sig, at den amerikanske troubadour sætter en noget alvorligere stemning end den, Freddy Fræk med sine swing-blues-fjollerier lægger ud med ved aftenens første koncert. Om det sparsomme fremmøde skriver Ole John:
»Det var en skam, blandt andet fordi det var sæsonens indtil nu bedste folkemusikkoncert«.
