En nøgen mand bestiller en gin & tonic, og pikken vipper forventningsfuldt ved udsigten til de gode formiddagspromiller.
To piger med nissehue sover brandert ud i skyggen af en oppustelig daddelpalme, arm i arm som et kongeligt ægtepar på den støvede savanne.
En aldrende transperson med panamahat og monokel fører langsommeligt lommelærken op til sin læbestiftrøde trutmund – og glade kørestolsbrugere får maskinparken til at gynge i takt til Pablo Moses’ reggaesynkoper, mens deres hjælpere tager sig en velfortjent morfar i middagsheden.
Scener fra Roskilde Festivalen 2018. En tusindhovedet subtropisk organisme, der yngler i solen og får fantastiske børn, når tusmørket falder på. En skæv og skødesløs storfamilie på udflugt i Undreland, med sanserne på stilke og fornuften efterladt på knagen derhjemme.
Smuk fantasi og gammelkloge vidunderbørn
Roskilde er drømmen om frihed og rundhåndet sex, en smuk fantasi om livsmod og spontane fællesskaber, et fortumlet rejseselskab af 130.000 gammelkloge vidunderbørn, høje på lunken rosé og musikalske endorfiner.
Grænseoverskridelser og utilstedelig opførsel? Ja, naturligvis – og desværre. For vi taler trods alt om to gange Grønlands befolkning forsamlet på en dyrskueplads i provinsen, under en stegende midsommersol og med døgnåbne fadølshaner.
Det må selvfølgelig gå galt.
Men inden panikken breder sig, bør vi lige minde hinanden om, at sensationen næppe er de overgreb, der trist nok bliver begået, men snarere de overgreb, der ikke bliver begået.
Tænk alligevel, at det i disse kolde og ondskabsfulde tider er muligt at samle så mange mennesker om så meget kærlighed, livsglæde og gedigen medmenneskelig varme. Det forbløffer mig år efter år. Og det vil jeg trods alt gerne have ført til referat.
Hårrejsende kinddans med Nick Cave
Og musikken? Jeg må have stået et andet sted end min ærede anmelderkollega til Nick Caves ulvetimekoncert – for jeg dansede en tæt og hårrejsende kinddans med den 60-årige australier, der trods laksko og høje signaturflipper stod fuldstændig nøgen foran os med dæmonerne uden på habitten og øjnene sorte af sorg.
Nick Cave ville elskes for meget, da han spillede på OrangeOg så videre til David Byrnes ekstatiske gymnasiefest i tropenatten, med bare tæer og taktfaste trommer. Med ét var jeg atter 16 år og hemmeligt forelsket i min sidekammerat. Ak ja.
»Burning down the house«, skreg den gamle Talking Heads-forsanger, så teltdugen fløj af. Jo tak. Det er det, Roskilde handler om.
David Byrnes deliriske dansemaskine bredte sig som smittende virus blandt publikumfortsæt med at læse
Roskildes herlige kaos er som altid ungdommens - hvad end du er ung eller ej
-
Det vildeste, det bedste, det vigtigste og sjoveste: Her er alt det, du gik glip af, mens du lå i sprit på Roskilde
-
Sexologiprofessor: Læs romaner som Maren Uthaugs, hvis du vil forstå, hvad vores seksualitet går ud på
-
Graugaards sexklumme: Hvad kan lysten til sidespring lære os om kærlighedens væsen?
