»At være sort europæer – eller afropæer om man vil – er en evig famlen efter sig selv. En evig kamp om selv at få lov at definere, hvem og hvad man er«, skriver Lucia Odoom fra Paris, hvor sorte mennesker fra hele verden samles til festival for en futuristisk, til tider diffus, drøm om en plads i verden.
Kollage. Originalfoto: : Lucia Odoom

»At være sort europæer – eller afropæer om man vil – er en evig famlen efter sig selv. En evig kamp om selv at få lov at definere, hvem og hvad man er«, skriver Lucia Odoom fra Paris, hvor sorte mennesker fra hele verden samles til festival for en futuristisk, til tider diffus, drøm om en plads i verden.

Lucia Odoom til AfroPunk i Paris: »Jeg følger de andre spraglet klædte sorte mennesker og føler mig latterlig almindelig. Det er befriende«

AfroPunk-festivalen i Paris er de sortes svar på prideparaden og en manifestation af vor tids panafrikanske ånd. Her er ingen langhårede flippere som på Woodstock i 68, men sorte mennesker fra hele verden med vildt tøj og bomuldshår. Og med en futuristisk, til tider diffus, drøm om at definere deres egen plads i verden, skriver Politikens Lucia Odoom fra Paris i denne personlige reportage.

FOR ABONNENTER

»Hvor kommer du fra« spørger taxachaufføren, der ligesom jeg selv har mørkebrun hud og sort kruset hår.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce