For præcis to år siden var Peter Lodahls far i den sidste fase af sit liv, og det vidste både han selv og familien. Kombinationen af fremskreden nyrebækkenkræft og en lungesygdom var dødbringende for ham.
»Han døde på sygehuset i Herning 4. august 2016. På det sygehus, hvor jeg er født. Under 24 timer senere sang jeg en stor solokoncert i København. Jeg blev enig med min mor og mig selv om, at min far ville have ønsket, at jeg gennemførte koncerten, så jeg tog bilen fra Herning til København og gjorde det. Det var ret vildt at opleve, hvordan man midt i sådan et kaos kan blive helt praktisk tænkende«, siger Peter Lodahl og ser et øjeblik på mig med et blik, der spørger, om jeg forstår.
Vi sidder i skyggen ved et bord i et hjørne af den villahave, Peter Lodahl slapper af ved at passe. Mens han snakker, taler hans krop med.
Da han fortæller om forskellen på at have kontrol og overkontrol i en situation, tager han hænderne op, holder om stilken på et imaginært vinglas, slår på glasset og viser, hvordan det giver en syngende, smukt vibrerende lyd, hvis man nøjes med at holde på stilken. Holder man derimod fast på glasset højere oppe, dør klangen, siger han:
