0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

50 år senere er Maos Lyst stadig fyldt med kollektivister: »I mit tidligere kollektiv blev jeg irriteret over, at folk meget levede deres egne liv. Her lever vi sammen«

Efter 50 år er Maos Lyst stadig kollektiv med stort K, hvor flere af de nuværende beboere er flyttet til, fordi de savnede mere fællesskab i de kollektiver, de kom fra. Og med hele tre nyfødte i 2018 har fællesskabet fået både nye muligheder og udfordringer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Højbedene i baghaven er fyldt med forskellige økologiske og spiselige planter, og bænken omkring bålpladsen i nærheden er bygget i nyere tid af John Christian Svane og andre af de nuværende beboere i kollektivet Maos Lyst i Hellerup. Men så snart man kommer indenfor i den tre etager store villa, hvor de 11 voksne beboere har hver sit værelse, bærer fællesarealerne tydeligt præg af kollektivets nu 50 år lange, farverige historie.

I 1968 blev Maos Lyst grundlagt som et af landets første kollektiver, hvis navn var en ironisk kommentar til nogle venstrefløjsfolks sværmen for Kinas daværende diktator.

Billeder fra kollektivets unge dage befinder sig stadig i de fælles stuer, så man kan se, at kunstneren Pernille Kløvedal Helweg, forfatteren Ebbe Kløvedal Reich, eventyreren Troels Kløvedal, musikeren Henrik Strube og mange andre markante danske kulturpersonligheder engang har boet her på Svanemøllevej.

»Vi har en forståelse for, hvad der skete dengang, uden at vi selv var der. Bortset fra vores amerikanskfødte ven, Douglas, som stadig bor her. Jeg tror, at kollektivet og tiden dengang var præget af en eufori over at bryde med gamle måder at gøre tingene på«, siger John Christian Svane, der er sociolog og har boet i Maos Lyst i godt et år.

Han siger, at begejstringen i dag handler om noget andet, end det gjorde i de tidlige, normbrydende hippieår. Dengang var kollektivet for mange en slags springbræt til noget andet for mange. Typisk tog de til Thylejren, ud at sejle eller videre til et andet sted efter få år:

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts