Indgangen går fra nogle gamle fabrikslokaler gennem en sort tunnel, hvor kun et nervøst sitrende neonrør lyser op i mørket, mens nogle infernalsk høje beats brutalt slår sig ind i kroppens membraner. Så åbner halvfemserne sig op i et stort rum, hvor billeder fra årtiet snurrer rundt på et fem meter højt lærred i en svimlende vekselvirkning.
Kansler Helmuth Kohl ved Muren, punks i nedslidte gader, hiphoppere foran nedslidte huse, politiske aktivister i vild bevægelse over et tungt trykkende soundtrack af den techno, der fik alle subkulturerne til at danse i samme takt.
